Højt kolesterol

Hvad er forhøjet kolesterol?

Kolesterol er et voksagtigt, fedtlignende stof, der findes i kroppens celler. Det er vigtigt for produktionen af hormoner, vitamin D og stoffer, der hjælper med at fordøje fødevarer, men når kolesteroltallet er for højt, kan det ophobe sig i arterievæggene og føre til en tilstand, der kaldes åreforkalkning. Dette øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. 

Kolesterol måles i milligram pr. deciliter (mg/dL) og kategoriseres som: 

• LDL (lipoprotein med lav densitet): Dette 'dårlige' kolesterol bidrager til ophobning af plak i arterierne, når det forhøjes.
• HDL (lipoprotein med høj densitet): Kendt som det ‘gode’ kolesterol, som hjælper med at fjerne LDL fra blodbanen.
• HDL-P parameteret for kolesterol kvantificerer det samlede antal HDL-partikler (lipoprotein med høj densitet) i blodet, hvilket giver en mere præcis vurdering af, hvor effektivt kolesterol transporteres og fjernes fra kroppen.
• IDL (Lipoprotein med mellemhøj densitet): En overgangsform af lipoprotein, der opstår under omdannelsen af lipoproteiner med meget lav densitet (VLDL) til LDL. Forhøjet IDL-kolesterol anses for at være aterogent (i stand til at forårsage plakdannelse) og kan bidrage til kardiovaskulær risiko.
• Triglycerider: En anden type fedt i blodet, og forhøjede niveauer heraf kan også bidrage til risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Normalt kolesteroltal

• Total kolesterol: Under 200 mg/dL er ønskeligt.
• LDL 'dårligt' kolesterol: Under 100 mg/dL er optimalt.
• IDL-kolesterol: Selv om det ikke måles rutinemæssigt, er for høje niveauer af IDL-kolesterol en markør for dyslipidæmi og kan indikere øget kardiovaskulær risiko.
• HDL-kolesterol: 60 mg/dL eller højere anses for at være beskyttende.
• Triglycerider: Under 150 mg/dL er normalt.
• Lavt HDL-P: < 30 µmol/L (forbundet med øget kardiovaskulær risiko).
• Kolesterolpartikelantal (Kolesterol-P) normalværdi ved HDL-P: 30 - 40 µmol/L (anses for at være optimalt for hjertesundheden).
• Højt HDL-P: > 40 µmol/L (kan indikere bedre kolesteroltransport og lavere kardiovaskulær risiko).

Hvad er årsagerne til forhøjet kolesterol?

Der er flere faktorer, som bidrager til et forhøjet kolesteroltal, herunder:

• Kost: Fødevarer med et højt indhold af mættet fedt og transfedt er en af de vigtigste årsager til forhøjet kolesterol.
• Livsstil: Mangel på fysisk aktivitet og overdrevent alkoholforbrug. 
• Fedme: Ekstra kropsvægt fører ofte til højere LDL-, IDL- og triglyceridniveauer. 
• Genetik: Familiær hyperkolesterolæmi er en arvelig tilstand, der øger kolesteroltallet betydeligt. 
• Andre sygdomme: Diabetes, hypothyroidisme og nyresygdom kan bidrage til forhøjet kolesterol.
• Medicin: Visse lægemidler, som kortikosteroider og betablokkere, kan forårsage forhøjet kolesteroltal.

Årsagerne til forhøjet kolesterol er ofte en kombination af ovenstående faktorer. 

Risikogrupper og -faktorer

Visse personer har større risiko for at udvikle et forhøjet kolesteroltal:

• Alder: Kolesteroltallet har en tendens til at stige med alderen. 
• Køn: Før overgangsalderen har kvinder typisk et lavere kolesteroltal end mænd, men det ændrer sig efter overgangsalderen. 
• Familiehistorik: En historik med forhøjet kolesterol eller tidlig hjertesygdom øger risikoen.
• Livsstilsvalg: Rygning, dårlig kost og manglende motion forværrer tilstanden.

Symptomer på højt kolesterol

Højt kolesterol er ofte uden symptomer, hvilket giver det prædikatet “tavs” tilstand. De fleste finder ud af, at deres kolesterol er for højt gennem rutinemæssige blodprøver.  

Tegn på forhøjet kolesterol kan være:

• Brystsmerter (angina)
• Symptomer på hjerteanfald eller slagtilfælde på grund af komplikationer

Der er nogle genetiske sygdomme (nemlig familiær hyperkolesterolæmi), som kan forårsage meget specifikke manifestationer af hudsygdomme: fedtede hudaflejringer kaldet xanthomas på områder som hænder, albuer, knæ, ankler og omkring øjets hornhinde; kolesterolaflejringer på øjenlågene (xanthelasmas); sår på tæerne, som ikke heler. 

Bivirkninger af ubehandlet højt kolesteroltal

Når forhøjet kolesterol ikke behandles, kan det føre til flere alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, herunder: 

Åreforkalkning

Den vigtigste grund til at sænke kolesteroltallet er, at overskydende kolesterolaflejringer i arterievæggene danner plak, der forsnævrer arterierne og reducerer blodgennemstrømningen. Denne tilstand kan føre til: 

• Koronararteriesygdom (CAD): Begrænset blodgennemstrømning til hjertet, der forårsager brystsmerter eller hjerteanfald.
• Perifer arteriesygdom (PAD): Nedsat blodgennemstrømning til lemmerne, hvilket fører til smerter, følelsesløshed eller infektioner.

Hjerteanfald

Plak kan briste og forårsage blodpropper, der blokerer arterier, som forsyner hjertet, hvilket fører til et myokardieinfarkt (hjerteanfald). 

Slagtilfælde

Når kolesterolfremkaldt plak blokerer eller brister i arterier, der fører til hjernen, kan de forårsage iskæmisk slagtilfælde eller forbigående iskæmiske anfald (TIA). 

Nyresygdom

Når kolesteroltallet er højt i længere tid, beskadiger det blodkarrene i nyrerne, hvilket forringer deres funktion og potentielt kan føre til kronisk nyresygdom. 

Synsproblemer

Kolesterolplak kan blokere blodtilførslen til nethinden, hvilket resulterer i en tilstand, der kaldes retinal arterieokklusion, som kan forårsage synstab. 

Rejsningsproblemer

Blokerede arterier kan begrænse blodtilførslen til forplantningsorganerne og forårsage problemer med at opretholde erektioner. Forebyggelse af erektil dysfunktion er derfor endnu en grund til at sænke kolesteroltallet hos mænd.  

Diagnosticering af forhøjet kolesterol

Overvejelser om tiltag til at sænke kolesteroltallet starter med en korrekt diagnose, som stilles ved hjælp af en simpel blodprøve kaldet en lipidprofil, der måler:

• Total kolesterol
• LDL-kolesterol
• HDL-kolesterol
• Triglycerider
• I særlige tilfælde kan IDL-kolesteroltallet også måles for at give en mere detaljeret risikovurdering.

Læger kan anbefale at teste:

• Hvert 4.-6. år for voksne uden risikofaktorer.
• Hyppigere for dem med risikofaktorer som fx fedme eller en familiehistorik med hjertesygdomme.

Behandling af forhøjet kolesterol

Behandlingen har til formål at sænke blodlipiderne (LDL og IDL), øge HDL-niveauet og sænke den samlede kardiovaskulære risiko. Den bedste kolesterolmedicin omfatter typisk statiner, men valget af medicin afhænger af individuelle helbredsfaktorer og bør afgøres af en læge. Det involverer ofte en kombination af kolesterolsænkende medicin og livsstilsændringer.  

Medicin mod forhøjet kolesterol

1. Statiner: Denne medicin mod forhøjet kolesterol ordineres ofte for at sænke LDL- og potentielt IDL-kolesterol ved at blokere deres produktion i leveren.
2. Galdesyresekvestranter: Hjælper med at fjerne kolesterol fra blodbanen ved at binde sig til galdesyre.
3. PCSK9-hæmmere: Injicerbar kolesterolmedicin, der hjælper leveren med at absorbere mere LDL-kolesterol. Det er et relativt nyt lægemiddel mod kolesterol og bruges i tilfælde, hvor konventionelle lægemidler ikke har nogen effekt, eller i alvorlige familieformer.
4. Ezetimibe: Denne klasse af kolesterolpiller virker ved at reducere optagelsen af kolesterol i fordøjelseskanalen.
5. Fibrater: Denne klasse af medicin mod blodfedt skal reducere triglyceridniveauet og samtidig øge HDL-kolesterolet moderat og potentielt en sænking af kolesterolet (IDL-niveauet).
6. Kosttilskud med omega-3-fedtsyrer: Hjælper med at reducere triglycerider og kan have en mindre effekt på IDL-niveauer.

Naturlig behandling og livsstilsændringer for at sænke kolesteroltallet

Selv før man begynder at tage kolesterolsænkende medicin, bør man tænke over, hvordan man kan tilpasse sit liv: 

1. Sund kost:

• Øg indtaget af frugt, grøntsager, fuldkorn og magre proteiner.
• Begræns fødevarer med et højt indhold af mættet fedt og transfedt, fx stegt mad og rødt kød.
• Indtag fedstoffer, der er sunde for hjertet, som fx olivenolie, avocado og fed fisk.

2. Regelmæssig motion:

• For at sænke dit kolesterol skal du sigte efter mindst 150 minutters moderat fysisk aktivitet om ugen.

3. Vægtkontrol:

• Selv et vægttab på 5-10 % af kropsvægten kan forbedre kolesteroltallet.

4. Rygestop:

• Rygestop hæver HDL-niveauet og forbedrer den generelle kardiovaskulære sundhed.

5. Moderat alkoholforbrug:

• Begræns alkoholforbruger til et moderat niveau (op til en drink om dagen for kvinder og to for mænd).

6. Naturlige kosttilskud:

• Plantesteroler og -stanoler, opløselige fibre og rød gærris kan hjælpe med at sænke kolesteroltallet.

Forebyggelse af forhøjet kolesterol

Vent ikke, til dit kolesteroltal er for højt - forebyggelse af forhøjet kolesterol indebærer, at man indfører en sund livsstil tidligt:

• Spis en afbalanceret kost: Fokuser på hele, næringsrige fødevarer.
• Hold dig aktiv: Dyrk regelmæssig fysisk aktivitet.
• Undgå tobak: Rygestop er afgørende for hjertesundheden.
• Oprethold en sund vægt: Forebyg fedme gennem kost og motion.
• Regelmæssige screeninger: Rutinemæssige kolesteroltjek giver mulighed for tidlig indgriben.

Konklusion

Forhøjet kolesterol er en håndterbar tilstand, som ubehandlet kan føre til alvorlige komplikationer som fx hjerteanfald eller slagtilfælde. Ved at forstå årsagerne, risikofaktorerne og behandlingsmulighederne kan du tage proaktive skridt til at sænke dit kolesterol, selv uden medicin. Kontakt en læge for at få personlig hjælp til at sænke dit kolesterol og beskytte den kardiovaskulære sundhed på lang sigt (herunder recept på kolesterolsænkende medicin, hvis det er nødvendigt).