Kønsvorter

Hvad er kønsvorter?

Kønsvorter er normalt godartede vævsvækster, der forekommer på de ydre kønsorganer, anus, vagina og endetarm og er forårsaget af virus. Vorterne er forårsaget af human papillomavirus (HPV). Da kønsvorter overføres ved samleje, er de en seksuelt overført sygdom og behandles som en del af seksuel sundhed.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er en ud af tre mænd på verdensplan smittet med human papillomavirus.

Hvordan ser kønsvorter ud?

Kønsvorter kan være rødlige, hvide eller gråbrune. De forekommer normalt i stort antal og sidder tæt sammen. I starten er de som regel på størrelse med et knappenålshoved og kan vokse til blomkålslignende formationer. Bortset fra mulig kløe giver kønsvorter normalt ingen problemer. 

Kondylomer hos kvinder opstår normalt på skamlæberne, ved indgangen til skeden, på livmoderhalsen eller ved urinrørets åbning. Når det gælder kønsvorter hos mænd, er det normalt forhuden og glans, penisskaftet, anus og endetarmen, der rammes.

Symptomer på kønsvorter

Kønsvorter giver generelt ingen smerter, men af og til forekommer der

• kløe
• udflåd hos kvinder
• let blødning fra vorterne

Derudover er der ofte en psykologisk påvirkning på grund af følelser af skam eller skyld samt frygt for at smitte partneren.

Infektion med kønsvorter

Kønsvorter overføres via direkte kontakt med slimhinderne. Selvom kondomer kan reducere risikoen, giver de ikke 100 % beskyttelse, da de ikke dækker alle områder af huden, der kan være inficeret med HP-virus. Kønsvorter kan også overføres via inficeret sexlegetøj. 

Andre mulige smitteveje er fælles håndklæder eller badesvampe og badning i samme badekar. Oralsex kan også forårsage en vorteagtig fortykkelse af huden i halsen.

Hvem er i risiko for at få kønsvorter?

Kondylomer kan udgøre en risiko for både mænd og kvinder. Personer med følgende risikofaktorer har en øget risiko for at udvikle kønsvorter:

• Seksuelt aktive personer: Risikoen for at få kønsvorter stiger med antallet af seksuelle partnere. Folk, der er seksuelt aktive i en ung alder, har også en øget risiko.
• Svækket immunforsvar: Personer med et svækket immunforsvar, hvad enten det skyldes sygdomme som HIV/AIDS eller medicin, der undertrykker immunforsvaret, er mere modtagelige for HPV-infektioner og derfor også for kønsvorter.
• Hud-mod-hud-kontakt med smittede personer: HPV kan overføres ved direkte hud-mod-hud-kontakt. Selv om kønsvorterne ikke er synlige, kan virussen overføres.
• Personer, der allerede har andre seksuelt overførte infektioner: Tilstedeværelsen af andre kønssygdomme kan øge risikoen for HPV-infektion.
• Rygere: Rygning ser ud til at øge risikoen for at udvikle kønsvorter, muligvis på grund af rygningens indvirkning på immunforsvaret.

Hvor lang tid tager det, før der dannes vorter?

Inkubationstiden for kønsvorter varierer typisk fra to uger til otte måneder efter den første eksponering for virusset. Dannelsen af vorter fremmes, hvis der f.eks. opstår hudafskrabninger under samleje. Dette er så en egnet grobund for vorternes vækst.

HPV-infektion som årsag til kønsvorter

Kønsvorter forårsages af human papillomavirus (HPV), en gruppe af mere end 100 forskellige vira. Visse virusstammer er direkte ansvarlige for udviklingen af kønsvorter.

Forbindelse mellem kønsvorter og human papillomavirus (HPV)

Mens mange HPV-typer ikke giver nogen synlige symptomer og kan forsvinde af sig selv, fører nogle stammer til dannelse af kønsvorter. Disse læsioner kan optræde enkeltvis eller i grupper og dannes forskellige steder i området omkring kønsdelene og omkring anus. 

HPV-stammer, der forårsager kønsvorter

Stammerne HPV-6 og HPV-11 er ansvarlige for de fleste tilfælde af kønsvorter. Disse typer betragtes som "lavrisiko", da de sjældent forårsager kræft. Men de kan give ubehagelige og generende symptomer i form af kønsvorter.

Hvordan opstår en HPV-infektion?

HPV overføres primært gennem seksuel kontakt, herunder vaginalt, analt og oralt samleje. Virusset kan inficere huden eller slimhinderne og kræver kun et lille hul i huden for at komme ind i kroppen. Det er muligt at blive smittet med og overføre HPV, selv om vorterne ikke er synlige, eller der ikke har været symptomer siden infektionstidspunktet. I nogle tilfælde kan virusset forblive i kroppen i årevis, før kønsvorterne dukker op eller diagnosticeres.

Er kønsvorter kræftfremkaldende?

Papillomavirus type 6 og 11, som er ansvarlige for dannelsen af vorter, er normalt harmløse og ikke forbundet med en risiko for kræft. I meget sjældne tilfælde kan der også udvikles vorter i mund og svælg. I sjældne tilfælde kan kønsvorter føre til tarmkræft hos personer med et svækket immunforsvar (på grund af HIV eller brug af immunsuppressive midler).

Derimod er højrisiko HPV-virustyperne 16 og 18 forbundet med en øget risiko for livmoderhalskræft. Kvinder på 20 år og derover kan derfor drage fordel af en årlig undersøgelse af de ydre og indre kønsorganer som en del af det obligatoriske program for tidlig opsporing. Lægen foretager en udskrabning fra livmoderhalsen (Pap-test) på kvinder op til 34 år. Kvinder på 35 år og derover får en kombination af Pap-test og HPV-test hvert tredje år i stedet for den årlige Pap-test.

Hvordan bliver kønsvorter diagnosticeret?

Diagnosen af kønsvorter stilles normalt visuelt, men det kan være nødvendigt med en biopsi for at bekræfte den. Små vorter kan nogle gange forveksles med molluscum contagiosum. Da kønsvorter er forårsaget af lavrisiko HPV-typer, er DNA-tests ikke egnede til at stille diagnosen.

En biopsi anbefales, hvis diagnosen er usikker, eller hvis patienten er immunkompromitteret. Pigmenterede og ulcererede læsioner bør også overvejes til biopsi.

Cystoskopi bør overvejes ved tilstedeværelse af kønsvorter på penis (penisglans) hos mænd, symptomer fra de nedre urinveje eller betydelige symptomer fra urinrøret. Hos patienter uden symptomer foreslår nogle eksperter, at man venter med undersøgelsen, indtil alle læsioner på glansen er helet, for at undgå mulig overførsel af HPV-virus til urinrøret.

Hvis der er mistanke om kønsvorter hos en kvinde, foretages der som led i en gynækologisk undersøgelse en undersøgelse af skeden ved hjælp af et spekulum for at se, om der er indre vorter. Desuden tages der en udskrabning fra livmoderhalsens slimhinde. Denne såkaldte Pap-test kan afsløre ondartede celleforandringer, f.eks. forårsaget af en HPV-infektion med højrisikotyperne HPV 16 eller 18, på et tidligt tidspunkt. 

Kolposkopi kan også bruges til at opdage kønsvorter i det indre vaginale område. Her bruges et særligt mikroskop eller kolposkop til at undersøge livmoderhalsen og det indre område af skeden for at opdage selv de mindste kønsvorter.

For at kunne behandle kondylomer effektivt foretages en differentialdiagnose for at udelukke andre sygdomme, såsom sekundær syfilis, herpes simplex-infektioner og neurofibromatose i vulva.

Oversigt over behandlingen af kønsvorter

HPV, som der ikke findes nogen kur mod, forårsager kønsvorter, men at fjerne kondylomerne stopper ikke overførslen af HPV. Behandlingen af kondylomer afhænger af vorternes antal, størrelse og placering, men kan føre til depigmentering, kløe, smerter og ardannelse. Kirurgi anbefales ved vorter i urinrøret for at undgå komplikationer. Behandling af usynlige læsioner anbefales generelt ikke.

Behandlingen af kondylomer hos mænd kan omfatte forskellige metoder afhængigt af vorternes sværhedsgrad og placering, herunder topisk medicin mod kønsvorter, kryoterapeutiske behandlinger eller operation for at fjerne kønsvorterne.

Til behandling af kønsvorter hos kvinder er der mulighed for topiske lægemidler som f.eks. imiquimod-creme mod vorter eller behandlinger som kryoterapi for at fryse og fjerne læsionerne.

Topiske behandlinger

• Podophyllotoxin creme eller gel, der påføres direkte på vorten, hæmmer celledelingen.
• Imiquimod creme mod kønsvorter styrker immunforsvaret, er effektiv og fører til færre tilbagefald og arfri heling.
• Sinecatechin-salve, som er lavet af ekstrakter fra grøn te, viser høje helingsrater med mindre irritation, men det tager længere tid at behandle kønsvorter.
• Creme mod kønsvorter, der indeholder isotretinoin, som normalt bruges til behandling af akne, har vist sig at være effektiv mod kønsvorter hos immunkompromitterede eller resistente patienter. Der er behov for omhyggelig overvågning på grund af risikoen for alvorlige bivirkninger, herunder fosterskader.
• En salve med grøn te har også vist sig at være effektiv i forsøg med lovende helbredelsesrater. 

Procedure for kirurgisk fjernelse af kønsvorter

• Kirurgisk fjernelse under lokalbedøvelse er nemt og har til formål at fjerne kønsvorterne, men kan efterlade et ar.
• Ved kryoterapi (kryokirurgi) ødelægges kønsvorterne ved frysning. Det er sikkert, billigt og foreneligt med graviditet, men kan kræve flere sessioner for at fjerne kønsvorterne.
• Elektrokauterisering anses for at være en effektiv metode til at slippe af med kønsvorter på, men forårsager ardannelse og kræver en vis grad af bedøvelse.
• Laserbehandling forårsager minimal blødning, men kan være mindre effektiv end andre ablative teknikker. 
• En metode, der endnu ikke er godkendt, men som er lovende, er fotodynamisk kønsvortebehandling, som bruger lysaktiverede stoffer til at ødelægge vorterne.

Valget af behandling af kønsvorter afhænger af det enkelte tilfælde med fokus på at minimere bivirkninger og tilbagefald.

Husråd og håndkøbsbehandlinger mod kønsvorter

Der findes nogle håndkøbsbehandlinger og husråd til behandling af kønsvorter, hvis effektivitet og begrænsninger bør overvejes.

Håndkøbsmedicin mod kønsvorter: Der findes kun et begrænset antal håndkøbsmedicin til behandling af kondylomer. Salicylsyre i form af opløsninger eller plastre kan være nyttig mod almindelige vorter, men anbefales ofte ikke til kønsvorter på grund af hudens følsomhed i dette område. Hvis det bruges forkert, kan det forårsage hudirritation eller endda forbrændinger.

Husråd mod kønsvorter: Nogle bruger husråd som tea tree oil eller æblecidereddike til at behandle kønsvorter. Men disse midler kan irritere den følsomme hud i området omkring kønsdelene og har ingen dokumenteret effektivitet i behandlingen af HPV, den virus, der forårsager kønsvorter. Forkert brug af husråd kan føre til yderligere hudproblemer. 

Det er vigtigt at understrege, at selvbehandlingsmetoder ikke anbefales uden forudgående lægekonsultation. For at slippe af med kønsvorterne er det vigtigt at konsultere en læge, som kan anbefale en passende HPV-behandling.

Prævention og vaccination

HPV-vaccination spiller en central rolle i forebyggelsen af kønsvorter, fordi den beskytter mod de HPV-stammer, der oftest forårsager kondylomer.

HPV-vaccine

Der findes i dag vacciner, der beskytter mod flere typer HPV, herunder de typer, der forårsager kønsvorter. Disse vacciner har vist sig at være meget effektive til at reducere forekomsten af kønsvorter og andre HPV-relaterede sygdomme.

Hvem bør lade sig vaccinere?

Vaccination anbefales normalt til unge og unge voksne, før de bliver seksuelt aktive. I mange lande tilbydes vaccination til både piger og drenge for at sikre en bred beskyttelse mod HPV. Voksne, der ikke er blevet vaccineret i den anbefalede alder, bør tale med deres læge om muligheden for at blive vaccineret senere.

Forebyggelse af spredning af kønsvorter

Ud over vaccination er brugen af kondom under samleje en effektiv måde at reducere overførslen af HPV og andre seksuelt overførte infektioner på. Det er dog vigtigt at bemærke, at kondomer ikke giver fuldstændig beskyttelse, fordi HPV også kan overføres i hudområder, der ikke er dækket af kondomet.

Kort sagt er den bedste strategi til forebyggelse af kønsvorter en kombination af vaccination, sikker seksuel adfærd og regelmæssige lægeundersøgelser.