Kan receptmedicin forårsage erektil dysfunktion?


Erektioner involverer kemiske signaler, nerveimpulser, komplicerede blodtryksændringer og generelt god tilstand i systemerne fra dit hjerte og dine hormoner til dit humør. Når medicin ændrer hvordan disse faktorer arbejder - som blodtryksmedicin eller medicin mod depression - er ED en mulig bivirkning.


Start din konsultation


Hvis du tager medicin til behandling af blodtryk, depression, smerter, allergi, betændelse, slagtilfælde eller hjerteproblemer, er du en af de millioner af mennesker med risiko for medicinsk induceret erektil dysfunktion. Det er simpelthen effekten af medicinens bivirkninger. Men erektil dysfunktion er stadig en af de mindst omtalte bivirkninger af receptmedicin. At tage disse livreddende medikamenter behøver ikke at betyde at vælge mellem dit helbred og et sundt sexliv. Medicinsk induceret erektil funktion er noget du (og din sundhedsleverandør) kan klare.



Hvad er erektil dysfunktion

Erektil dysfunktion (ED) er, når du ikke kan opnå eller fastholde en erektion i tilstrækkelig grad til et tilfredsstillende sexliv. Dette kan inkludere erektioner, der ikke varer så længe, som du vil have, eller ikke er så hårde, som du ønsker. ED er den mest almindelige seksuelle dysfunktion, og mange mænd oplever den på et tidspunkt i deres liv. Faktisk estimeres det, at hver femte mand i Sverige har oplevet erektionsproblemer.


Hvad er medicinsk induceret ED?

Erektioner er ekstremt komplicerede og overraskende ustabile. Erektioner involverer kemiske signaler, nerveimpulser, komplicerede blodtryksændringer og generelt god tilstand i systemerne fra dit hjerte og dine hormoner til dit humør. Når medicin ændrer hvordan disse faktorer arbejder - som blodtryksmedicin eller medicin mod depression - er ED en mulig bivirkning. Problemet med disse fuldstændigt forudsigelige medicinsk inducerede bivirkninger er, hvordan mennesker kan reagere.

Når mænd oplever ED som en bivirkning af medicin, kan de gøre én af to ting: Holde op med at tage deres (meget vigtige) medicin, eller leve med ED. Ingen af disse er af indlysende årsager en ideel løsning.


Hvilke typer medicin kan forårsage ED?

De følgende typer medicin kan bidrage til ED:

  • Blodtryksmedicin (fx. betablokkere, thiazide diuretics)
  • Antidepressiv medicin (fx. selektive serotonin genoptagelses inhibitorer eller SSRI’er)
  • Antihistaminer
  • Opioider
  • Nogle medikamenter imod sure opstød
  • Kræftbehandling (fx. kemoterapi, bestråling)
  • Medicin mod Parkinsons sygdom
  • Noget medicin der specifikt kan forårsage ED omfatter:
  • Amfetamin og dextroamfetamin (mærkenavn Adderall): Dette kan påvirke din evne til at opnå erektion ved at påvirke dit humør, og ved at forårsage vasokonstriktion (sammentrækning af blodkarrene) i kroppen.
  • Finasterid (mærkenavn Propecia, Proscar): Dette kan påvirke din evne til at opnå erektion på grund af dets virkning på testosteron og dihydrotestosteron (DHT).
  • Hydrochlorothiazid: Dette kan påvirke din evne til at opnå erektion da det fører til reduceret blodtilførsel til penis.
  • Metoprolol (mærkenavne Lopressor, Toprol-XL): Dette kan påvirke din evne til at opnå erektion da det fører til reduceret blodtilførsel til penis.
  • Paroxetine (mærkenavn Paxil): Som andre SSRI’er kan denne medicin have indflydelse på libido og på blodtilførslen til penis.

At leve med ED er ikke noget du burde være nødt til at acceptere, bare for at forblive rask. Seksuelt helbred og et aktivt sexliv er integrerede dele af dit helbred og velbefindende. Du burde ikke være nødt til at ofre en vigtig del af dit liv, for at tage dig af en anden. Heldigvis er der metoder til at klare medicinsk induceret ED.


Trin 1: Er min medicin stadig nødvendig?

Det første trin i processen er altid at genvurdere, om medicinen, der forårsager problemet, overhovedet er nødvendig. Har du stadig brug for den medicin, du tager? Når du oplever medicinsk induceret ED, skal dette være dit udgangspunkt. Naturligvis skal du ikke foretage denne beslutning på egen hånd, men tage en samtale med din sundhedsleverandør (læge) om det. Husk din sundhedsleverandør på, hvilke slags medicin du tager, og forklar alle symptomer og bivirkninger, som ED.


Trin 2: Er der en alternativ medicin?

Hvis din medicin stadig er nødvendig, er det næste skridt at se, om der er en alternativ medicin, der kan behandle din tilstand, uden at forårsage ED. Et godt eksempel på dette er en patient, der tager betablokkere (såsom Propranolol) for at forebygge migræneanfald.

Hvis patienten oplever ED på grund af Propranolol kan vi se, om han oplever den samme virkning af Topamax, der også bruges til at forebygge migræner, og generelt ikke er forbundet med ED. Der er masser af alternative medikamenter. Tal med din sundhedsleverandør om bivirkninger og de ønskede resultater for at se, om du kan finde en anden behandlingsstrategi, der virker for dig.


Trin 3: Er ED medicin det rigtige til mig?

På trods af alle muligheder og alternativer, er der ind imellem intet anvendeligt alternativ til en behandling, der medvirker til ED. Du kan have en negativ reaktion overfor et bestemt medikament, eller intet alternativ er tilgængeligt i dit land, under din sygeforsikring eller indenfor dit budget. Der er sandsynligvis gode grunde til, at du i første omgang fik ordineret din oprindelige medicin.

For eksempel tager du måske en SSRI mod depression, der er meget effektivt mod denne tilstand, men medfører ED. Du og din sundhedsleverandør kan beslutte, at den bedste løsning er at prøve ED medicin i stedet for at skifte antidepressiv medicin.

Hvis du og din sundhedsleverandør beslutter at benytte denne fremgangsmåde, for at behandle medicinsk induceret ED, er det værd at bemærke hovedforskellene mellem ED medikamenter. Dette vil hjælpe dig med at beslutte, hvilken medicin der er den rigtige til dig.


Start din konsultation


Referencer

  • Nunes, K. P., Labazi, H., & Webb, R. C. (2012). New insights into hypertension-associated erectile dysfunction.
  • Current Opinion in Nephrology and Hypertension, 21(2), 163–170. doi: 10.1097/mnh.0b013e32835021bd https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22240443


visa'mastercard'maestroPayPal'trustly'bank wire