Svie ved vandladning: Årsager, behandling og forebyggelse

Svie i urinrøret ved vandladning kan være et ubehageligt og smertefuldt problem, der rammer mange. Det er det mest almindelige symptom ved vandladning. 3 % af alle personer over 40 år er ramt. [1]

Dette symptom kan have mange årsager, hvilket gør det svært at standardisere diagnose- og behandlingsprocedurer. De terapeutiske tilgange afhænger normalt af den underliggende sygdom og omfatter både symptomatiske og potentielt helbredende tilgange.

Årsager til smerter ved vandladning

Svie ved vandladning, medicinsk kaldet dysuri, er et almindeligt symptom, der kan indikere forskellige problemer med det seksuelle helbred. Årsagerne kan grundlæggende opdeles i to kategorier: infektiøse og ikke-infektiøse årsager.

Infektiøse årsager

En sviende fornemmelse i urinrøret, når man tisser, kan være tegn på forskellige urinvejsinfektioner. Disse er forårsaget af infektion i urinvejene med mikroorganismer. Disse omfatter:

Urinvejsinfektioner

Urinvejsinfektioner forårsages oftest af bakterien Escherichia coli (E. coli), som lever i tarmene og kan trænge ind i urinvejene. Kvinder rammes oftere på grund af deres kortere urinrør (hvor blærebetændelse er den mest almindelige form for urinvejsinfektion). Symptomerne er hyppig vandladning, det gør ondt, når man tisser, og nogle gange er der blod i urinen. Hvis urinvejsinfektioner ikke behandles, kan de føre til mere alvorlige nyreinfektioner. [2] 

Svie ved vandladning kan dog ikke skyldes blærebetændelse, men andre infektioner som f.eks. 

Nyrebækkenbetændelse (Pyelonephritis)

En alvorlig form for urinvejsinfektion, der påvirker nyrebækkenet. Denne betændelse er ofte forårsaget af en opstigende infektion fra de nedre urinveje. Symptomerne omfatter flankesmerter, feber, kvalme og opkastning. Hvis det ikke behandles, kan det føre til permanent nyreskade. [3]

Urinrørsbetændelse (Urethritis)

En betændelse i urinrøret, ofte forårsaget af seksuelt overførte infektioner som klamydia eller gonoré. Symptomerne omfatter smerter og svie i urinrøret eller svie efter vandladning og udflåd fra urinrøret. Urinrørsbetændelse kan forekomme hos både mænd og kvinder og kræver ofte antibiotisk behandling. [4]

Prostatitis

En betændelse i prostata, som normalt forårsages af bakterier, og som giver mænd svie ved vandladning. Symptomerne omfatter vandladningsbesvær, bækkensmerter og nogle gange feber. Behandlingen afhænger af årsagen og omfatter ofte antibiotika. [5]

Vaginitis

En betændelse i skeden, som kan være forårsaget af svamp (f.eks. candida), bakterier eller kemiske midler, der medfører irritation. Symptomerne omfatter kløe, svie og udflåd. Behandlingen afhænger af årsagen og omfatter ofte svampedræbende eller antibakteriel medicin. [6]

Seksuelt overførte infektioner

Infektioner som klamydia og gonoré kan give svie ved vandladning. De smitter ved ubeskyttet sex og kan forårsage langvarige helbredsproblemer, hvis de ikke behandles. [6]

Ikke-infektiøse årsager

De tilfælde af svie ved vandladning, som ikke skyldes en urinvejsinfektion, er generelt sjældnere årsager, som ikke skyldes mikroorganismer:

• Hudproblemer: Hudproblemer som eksem eller psoriasis i kønsområdet kan forårsage irritation og svie under vandladning. Behandlingen omfatter normalt topiske cremer eller medicin til at lindre symptomerne.

• Fremmedlegemer eller sten: Sten eller fremmedlegemer i urinvejene kan gøre ondt og svie, når man tisser. Behandlingerne varierer afhængigt af stenens størrelse og placering og kan variere fra medicin til operation.

• Interstitiel blærebetændelse: En kronisk, ofte smertefuld blæreinfektion. Den præcise årsag er ukendt, og behandlingen fokuserer på at lindre symptomerne.

• Visse former for medicin: Visse medikamenter kan forårsage irritation i urinvejene og give en let svie ved vandladning. Det kan være nødvendigt at justere medicinen.

• Anatomiske abnormiteter: Strukturelle problemer i urinvejene kan blokere for urinstrømmen og føre til infektioner eller andre problemer.

• Overgangsalderen: Hormonelle ændringer i overgangsalderen kan føre til en udtynding af vaginal- og urinrørsvæggene, hvilket kan forårsage en brændende fornemmelse, når man tisser.

• Reaktiv arthritis (Reiter syndrom): En sjælden form for gigt, der kan opstå efter visse infektioner, og som kan give symptomer som svie i urinrøret.

• Traume: Skader på urinvejene, f.eks. fra ulykker eller medicinske indgreb, kan forårsage svie ved vandladning. Behandlingen afhænger af, hvor alvorlig skaden er.

• Godartet prostatahyperplasi: En forstørrelse af prostata (godartet forstørret prostata) kan være årsagen til svie i urinrøret hos en mand, især når han bliver ældre. Det kan blokere for urinstrømmen og give symptomer som svie i urinrøret og hyppig vandladning.

• Svulster: Svulster i urinvejene eller blæren kan give symptomer, der ligner en infektion. Diagnose og behandling afhænger af tumorens type og placering. [7]

Seksuelt overførte sygdomme er den mest almindelige årsag til svie ved vandladning hos mænd

Mens urinvejsinfektioner anses for at være hovedårsagen til svie ved vandladning hos kvinder på grund af deres anatomiske natur og hyppigere forekomst, er seksuelt overførte infektioner ofte årsagen til svie ved vandladning hos mænd.

Især mandlig urinrørsbetændelse er ofte forårsaget af seksuelt overførte patogener som Neisseria gonorrhoeae, Chlamydia trachomatis og Mycoplasma genitalium.

Mindre almindelige, men stadig relevante, er patogener som Trichomonas vaginalis, Mycoplasma hominis, Gardnerella vaginalis og Ureaplasma urealyticum. 

Test for Trichomonas vaginalis anbefales især i vedvarende tilfælde (når det svier i urinrøret hele tiden). Behandlingen af svie ved vandladning hos mænd, der mistænkes for eller har øget risiko for kønssygdomme, vil afhænge af testen for HIV og syfilis.

Gonoré er f.eks. blevet påvist hos omkring 22 % af mænd med symptomer på svie i urinrøret. [7]

Hvad forårsager egentlig svie i urinrøret?

Smerter og svie ved vandladning opstår typisk, når urinen kommer i kontakt med den betændte eller irriterede slimhinde i urinrøret. Dette forværres af sammentrækninger af detrusormusklen og peristaltiske bevægelser i urinrøret, som stimulerer smerter ved vandladning og sensoriske receptorer i slimhinden. [7]

Resultatet er en brændende, kløende, stikkende eller trækkende fornemmelse, når man tisser. Forskellige inflammatoriske eller neuropatiske processer kan øge følsomheden af disse receptorer. Af og til kan betændelse i tilstødende organer, som f.eks. tarmen, også føre til dysuri.

Ikke-infektiøse årsager til ubehag ved vandladning, såsom urinsten, tumorer, traumer, forsnævringer eller fremmedlegemer samt atrofisk vaginitis, skyldes irritation af slimhinden i urinrøret eller blæren. Nedsat kapacitet og elasticitet i detrusormusklen kan også føre til svie og konstant vandladningstrang. [8]

Hvordan diagnosticeres årsagen til smerter i urinrøret?

En indledende vurdering udføres normalt af den praktiserende læge, gynækologen eller urologen. Dette omfatter blandt andet

• Detaljeret sygehistorie: Spørg ind til symptomer som blod i urinen, smerter i underlivet, hyppig vandladning, uopsættelighed, feber, kulderystelser, kvalme, opkastning, rygsmerter, flankesmerter, ledsmerter, udslæt.
• Fysisk undersøgelse: Tjek for ømhed i blæren og andre relevante fysiske tegn.

Baseret på denne undersøgelse kan den behandlende læge ordinere yderligere diagnostiske procedurer, hvis der er mistanke om en specifik årsag.

• Diagnostiske tests:
  • Urinanalyse: Den vigtigste indledende test. Positiv for nitrit tyder stærkt på en urinvejsinfektion. Tilstedeværelsen af leukocytter er også en vigtig indikator. [9]
  • Mikroskopisk undersøgelse: Påvisning af gram-negative diplokokker ved gonoré; mere end 5 hvide blodlegemer pr. synsfelt ved urinrørsbetændelse.
  • Nukleinsyre-amplifikationstest i urin (NAAT): Særligt følsom over for gonoré eller klamydia hos mænd. [10]
  • Komplet urindyrkning og sensitivitetsanalyse: Ved mistanke om komplicerede urinvejsinfektioner.
  • Blodprøver: Komplet blodtælling og metabolisk panel, herunder serumkreatinin, især hvis der er tegn på systemisk infektion.
  • Bloddyrkninger: Når der er mistanke om systemisk spredning af en infektiøs årsag.

• Testning for kønssygdomme:
  • Urethrale eller cervikale/vaginale podninger: Hvis der er mistanke om kønssygdomme.
  • Våd smear-undersøgelse: Hos kvinder med vaginale symptomer. [11]

• Undersøgelse af prostatasekret: For at diagnosticere årsagen til svie i urinrør hos mænd med mistanke om kronisk prostatitis.
• Hvis der er mistanke om blærekræft (f.eks. hos storrygere): urincytologi og cystoskopi.

• Billeddannende procedurer:
  • Ultralyd eller CT: Til komplicerede tilfælde med symptomer som uforklarlig feber, flankesmerter, hydronefrose, abscesser, sten eller tumorer.
  • Cystoskopi: I kroniske eller behandlingsresistente tilfælde for at evaluere mulige årsager som blærekræft, blæresten, prostatitis eller blod i urinen. [12]

Behandlinger af svie i urinrøret hos mænd og kvinder

Behandling af svie ved vandladning afhænger af den underliggende årsag. Mulige behandlingsmetoder er beskrevet nedenfor:

Behandling af urinvejsinfektioner:

• Antibiotika: Empirisk antibiotikabehandling baseret på patientens historie og symptomer er ofte den mest omkostningseffektive behandling. Hvis der er mistanke om en ukompliceret urinvejsinfektion, er det ikke nødvendigt med yderligere undersøgelser. [7]

• Smertelindring: Smertelindring kan bruges som supplement til antibiotika.

Behandling af seksuelt overførte infektioner:

• Mycoplasma: Azithromycin ser ud til at være mere effektivt end doxycyclin til Mycoplasma genitalium og Ureaplasma urealyticum. En forlænget azithromycin-behandling kan også anvendes. [7]
• Gonoré: Behandling med ceftizoxim, cefoxitin, ceftriaxon, cefixim eller azithromycin. [7]
• Ikke-gonokok urinrørsbetændelse: Sædvanligvis behandling med en enkelt dosis azithromycin eller doxycyclin. Helbredelsesraten er her omkring 80 %. [7]
• Klamydia: Doxycyclin bruges normalt her. [7]

Behandling af andre årsager:

• Ændring af din kost: Forskellige fødevarer og drikkevarer kan forværre symptomerne, f.eks. alkoholiske drikke, varme krydderier, frugtsaft og kaliumrig frugt. Det kan hjælpe at ændre sin kost. [7]
• Justering af medicin: Hvis visse former for medicin er årsagen, kan det være nødvendigt at justere medicinen.
• Behandling af følgesygdomme: Andre underliggende tilstande, såsom tumorer eller urinsten, vil kræve specifikke behandlinger.

Findes der gode husråd mod smertefuld vandladning?

Nogle gange foreslår man gode husråd for at lindre den sviende fornemmelse, når man tisser. Disse metoder er dog ikke blevet undersøgt tilstrækkeligt. De omfatter blandt andet:

• Tranebærjuice: Nogle rapporterer, at regelmæssigt indtag af tranebærjuice eller kosttilskud kan hjælpe med at reducere risikoen for urinvejsinfektioner. Der er beviser, der tyder på en mulig effekt, men den kliniske effekt er endnu ikke endeligt bekræftet. [13]

• Varme: Hvis man lægger en varm flaske med varmt vand på underlivet, kan det lindre smerten og give afslapning. Dette husråd anses ofte for at være effektivt, selvom der ikke er nogen specifikke kliniske undersøgelser, der kan bevise dets effektivitet.

• Tilføjelser til badevandet: Et varmt bad med beroligende tilsat fx kamille eller havregryn kan lindre. I lighed med varmebehandling er der begrænsede kliniske data til støtte for denne metode, men mange mennesker finder det nyttigt. [14]

• Probiotika: Probiotika kan støtte tarmfloraen og booste immunforsvaret. Man mener derfor, at de også kan være med til at forebygge urinvejsinfektioner. Desværre kom en metaanalyse ikke frem til denne konklusion. Probiotika viste ingen signifikant fordel i forhold til at reducere tilbagefald af urinvejsinfektioner sammenlignet med placebo hos præmenopausale kvinder. Der er dog behov for yderligere undersøgelser for at bekræfte deres effektivitet i forebyggelsen af urinvejsinfektioner. [15]

Kan smertefuld vandladning forebygges?

Der findes forskellige tiltag til at forebygge svie i urinrøret. Disse har til formål at reducere risikoen for urinvejsinfektioner og kønssygdomme samt fremme den generelle sundhed i urinvejene:

• Tilstrækkelig hydrering: Drik tilstrækkelig væske, helst vand, til regelmæssigt at skylle urinvejene og skylle bakterier ud. Den optimale 24-timers urinmængde bør være mindst 2 liter.

• Toiletvaner: Uriner regelmæssigt og undgå at undertrykke trangen til at urinere for længe. Kvinder bør tørre sig forfra og bagfra, når de har tisset eller haft afføring, for at undgå bakteriel forurening af urinrøret.

• Seksuel praksis: Brug beskyttelse som f.eks. kondom for at minimere risikoen for at få en kønssygdom. Uriner efter samleje for at skylle bakterier ud af urinrøret.

• Personlig hygiejne: Undgå skrappe sæber og bodyshampoo på kønsdelene. Skånsomme, uparfumerede produkter er at foretrække. Brug åndbart undertøj for at reducere fugt og bakterievækst. [16]

• Kostvaner: Undgå mad og drikke, der kan irritere blæren, såsom koffein, alkohol, stærke krydderier og meget syreholdige fødevarer. Nogle mennesker oplever, at tranebærjuice eller kosttilskud kan hjælpe med at reducere risikoen for urinvejsinfektioner.

• Regelmæssige lægeundersøgelser: Hvis du har tilbagevendende urinvejsinfektioner eller kønssygdomme, bør du søge regelmæssige lægeundersøgelser og konsultationer.

• Styrkelse af immunforsvaret: En afbalanceret kost, regelmæssig motion og nok søvn styrker immunforsvaret og kan hjælpe med at forebygge infektioner. Ved at kombinere disse foranstaltninger kan du effektivt reducere risikoen for smertefuld vandladning og tilknyttede sygdomme.

Konklusion

En sviende fornemmelse ved vandladning er et almindeligt og ofte ubehageligt symptom, der kan skyldes forskellige årsager. Mens infektioner, især urinvejsinfektioner og seksuelt overførte infektioner, er almindelige udløsere, er der også ikke-infektiøse årsager til ubehag i urinvejene.

Diagnosen kræver normalt en grundig undersøgelse og forskellige diagnostiske tests. Behandlingen varierer afhængigt af årsagen og kan spænde fra antibiotika ved infektioner til kostændringer eller justering af medicin ved ikke-infektiøse årsager.

Behandling med hjemmemedicin er stadig relativt uudforsket, så disse bør i bedste fald bruges som supplement til konventionel medicin.

Forebyggelse af urinvejssmerter kan fremmes gennem tilstrækkelig hydrering, ordentlige toiletvaner, sikker seksuel praksis og en sund livsstil.

Kilder:

1. Michels TC, Sands JE. Dysuria: Evaluation and Differential Diagnosis in Adults. Am Fam Physician. 2015;92(9):778-786. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26554471/

2. Geerlings SE. Clinical Presentations and Epidemiology of Urinary Tract Infections. Microbiol Spectr. 2016;4(5):10.1128/microbiolspec.UTI-0002-2012. doi:10.1128/microbiolspec.UTI-0002-2012 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27780014/

3. Belyayeva M, Jeong JM. Acute Pyelonephritis. [Updated 2022 Sep 18]. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2023 Jan-. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK519537

4. Young A, Toncar A, Wray AA. Urethritis. [Updated 2022 Dec 1]. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2023 Jan-. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK537282/

5. Coker TJ, Dierfeldt DM. Acute Bacterial Prostatitis: Diagnosis and Management. Am Fam Physician. 2016;93(2):114-120. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26926407/

6. Mehta P, Leslie SW, Reddivari AKR. Dysuria. In: StatPearls. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; November 12, 2023. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31751108

7. Mehta P, Leslie SW, Reddivari AKR. Dysuria. [Updated 2023 Nov 12]. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2023 Jan-. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK549918/

8. Wrenn K. Dysuria, Frequency, and Urgency. In: Walker HK, Hall WD, Hurst JW, eds. Clinical Methods: The History, Physical, and Laboratory Examinations. 3rd ed. Boston: Butterworths; 1990. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21250134/

9. Roxe DM. Urinalysis. In: Walker HK, Hall WD, Hurst JW, eds. Clinical Methods: The History, Physical, and Laboratory Examinations. 3rd ed. Boston: Butterworths; 1990. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21250145

10. Bellinato F, Maurelli M, Gisondi P, Lleo Fernandez M, Girolomoni G. Clinical profile and co-infections of urethritis in males. Ital J Dermatol Venerol. 2021;156(6):681-685. doi:10.23736/S2784-8671.20.06773-5 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33423450/

11. Levy SB, Gunta J, Edemekong P. Screening for Sexually Transmitted Diseases. Prim Care. 2019;46(1):157-173. doi:10.1016/j.pop.2018.10.013 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30704656/

12. Engelsgjerd JS, Deibert CM. Cystoscopy. In: StatPearls. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; April 10, 2023. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29630232/

13. Xia JY, Yang C, Xu DF, Xia H, Yang LG, Sun GJ. Consumption of cranberry as adjuvant therapy for urinary tract infections in susceptible populations: A systematic review and meta-analysis with trial sequential analysis. PLoS One. 2021;16(9):e0256992. Published 2021 Sep 2. doi:10.1371/journal.pone.0256992 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34473789/

14. Srivastava JK, Shankar E, Gupta S. Chamomile: A herbal medicine of the past with bright future. Mol Med Rep. 2010;3(6):895-901. doi:10.3892/mmr.2010.377 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2995283/

15. Abdullatif VA, Sur RL, Eshaghian E, et al. Efficacy of Probiotics as Prophylaxis for Urinary Tract Infections in Premenopausal Women: A Systematic Review and Meta-Analysis. Cureus. 2021;13(10):e18843. Published 2021 Oct 17. doi:10.7759/cureus.18843 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34671514

16. Badran YA, El-Kashef TA, Abdelaziz AS, Ali MM. Impact of genital hygiene and sexual activity on urinary tract infection during pregnancy [retracted in: Urol Ann. 2019 Jul-Sep;11(3):338]. Urol Ann. 2015;7(4):478-481. doi:10.4103/0974-7796.157971 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26692669