Hvad er blærebetændelse (cystitis)?
Blærebetændelse er forårsaget af bakterievækst i blæren. Det er en af de mest almindelige bakterieinfektioner hos mennesker. Op til en tredjedel af alle kvinder oplever mindst én blærebetændelse på et tidspunkt i livet. Som følge heraf er denne sygdom af stor medicinsk og økonomisk betydning.
Den ukomplicerede blærebetændelse
Blærebetændelser klassificeres som enten simple eller komplicerede, afhængigt af årsagen og forløbet. Simpel (ukompliceret) blærebetændelse vedrører kun sunde kvinder med et normalt urinvejssystem. På grund af anatomien af det kvindelige urinvejssystem, lider kvinder oftere af denne sygdom end mænd. Hos kvinder er urinrørets udløb tæt på vagina og anus. Derfor kan bakterier fra endetarmen, hvor bakteriemængden er stor, bevæge sig til området omkring vagina og urinrøret. Derfra er der kun en kort afstand (ca. 4 cm.) gennem urinrøret til blæren. Samleje kan presse bakterierne ind i blæren. Derfor har seksuelt aktive kvinder højere risiko for blærebetændelse.
Den komplicerede blærebetændelse
Alle blærebetændelser, bortset fra dem omtalt i punkt 2, falder under kategorien komplicerede blærebetændelser. En kompliceret version af infektionen kan for eksempel opstå, hvis betændelsen bevæger sig i retning af nyrerne, eller hvis der er en organisk sygdom eller deformation af urinvejen, hvilket gør behandling af disse infektioner vanskeligere.
Hos mænd betragtes blærebetændelse generelt som kompliceret, da det lange mandlige urinrør pålideligt burde forhindre bakterier i at komme ind i blæren. Hvis det normale flow af urin er blokeret, og urin forbliver i blæren, vil bakterier udvikle sig her, hvilket forøger risikoen for infektion. Årsager til en sådan tilbageværende urinmængde kan f.eks. være nerveskader på grund af en læsion af rygsøjlen.
Årsager til en sådan tilbageværende urinmængde kan f.eks. være nerveskader på grund af en læsion af rygsøjlen (såsom diskusprolaps) eller en sygdom som f.eks. diabetes mellitus (diabetes). Den mest almindelige årsag til blokering af blærens tømning hos mænd over 50 er imidlertid forstørret prostata.
Der skelnes også mellem akut og kronisk betændelse. Kroniske urinvejsinfektioner er defineret som mindst tre episoder per år eller to per halve år. De er en meget almindelig sygdom, med en forekomst på 1-5 procent hos kvinder.
Årsager
Hos kvinder er hovedårsagen generelt menopause, og den forbundne reduktion af østrogenniveauerne, der gør slimhinden i urinrøret tyndere, og svækker det lokale forsvarssystem, hvilket tillader bakterierne at trænge lettere igennem. Gravide kvinder og kvinder efter fødsel lider også oftere af blærebetændelse.
Risikofaktorerne, specielt hos unge kvinder, inkluderer samleje og brug af kemiske præventionsmidler.
En anden årsag kan være bivirkninger af medicin, såsom kortison, såvel som tidligere bestrålingsterapi i bækkenområdet. Patienter med urinkateter (en slange der er sat ind i urinrøret for at dræne urinen), har også en meget høj hyppighed af blæreinfektioner, da bakterierne når blæren langs væggene af kateteret. Der findes andre mulige bakterielle tilbagetrækninger, såsom urinsten, svulster og ardannelse. Derudover bidrager er svækket immunforsvar, en usund livsstil såsom rygning, for lidt motion og for lidt søvn til tilbøjeligheden til at udvikle infektionen.
Patogen
Den mest almindelige årsag til blærebetændelse er den intestinale bakterie Escherichia coli (E.coli). Denne bakterie udløser omkring 80 til 90% af akut blærebetændelse. Andre patogener inkluderer Proteus mirabilis, stafylokokker, streptokokker eller klebsiellen; også, meget sjældent, svampe. Desværre er mange bakteriers resistensniveau overfor de mest almindeligt brugte antibiotika steget i de seneste år.
Symptomer
En ukompliceret urinvejsinfektion forårsager irritation og hævning af blærens slimhinde og urinrøret. Dette fører til en pludselig opståen af en eller flere af de følgende symptomer:
Behov for at tisse oftere end normalt (selv om natten), selv om kun en lille smule urin kan afgives hver gang, et pludseligt behov for at tisse (imperativ urinering), brændende følelse under vandladning og smerter i underlivet. Urinen er ofte uklar, og har en ubehagelig eller intens lugt.
Ind imellem er urinen endda rødlig, da blod er et kraftigt farvestof. Selv små tilsætninger af blod kan føre til en intens rødfarvning af urinen.
Mange kvinder, der tidligere har haft blærebetændelse, kan let genkende disse symptomer, hvis en ny infektion er indikeret.
Personer med kompliceret blærebetændelse har ofte de samme symptomer som personer med ukomplicerede infektioner. De kan imidlertid også udvikle yderligere generelle symptomer på sygdommen, såsom feber, kulderystelser, kvalme, opkastning, smerter i siden, rygsmerter eller forvirring når bakterierne spredes fra urinsystemet til blodbanen eller nyrerne.
Kompliceret blærebetændelse kræver flere tests og mere behandling end ukomplicerede infektioner.
Hvilken læge skal jeg kontakte i tilfælde af blærebetændelse?
Hvis du tror du har blærebetændelse, bør du kontakte en læge så hurtigt som muligt. Dette kan være familielægen, men også en urolog eller gynækolog. Det er vigtigt at blive behandlet hurtigt. Det kan også i starten gøres ved diagnose på afstand.
Diagnosticering af blærebetændelse
Lægen vil spørge dig om de ovenfor nævnte symptomer, som er typiske for blærebetændelse. Han vil udelukke, at du har feber, kuldegysninger, kvalme, opkastning, smerter i siden eller andre symptomer, der kan indikere en mere alvorlig infektion. Hvis du har haft blærebetændelse før, er din læge måske i stand til at diagnosticere problemer over telefonen. Baseret på det validerede spørgeskema ACSS (Acute Cystitis Symptom Score), kan diagnosen af akut, ukompliceret blærebetændelse foretages med sikkerhed, baseret på kliniske kriterier. Hvis symptomerne ikke passer helt til dem fra den tidligere blærebetændelse, er du sandsynligvis nødt til at besøge et ambulatorium eller en læge.
Kvinder, der har blærebetændelse første gang, og mænd, børn og personer med potentielt kompliceret blærebetændelse, skal besøge en læge. Lægen vil gennemføre en urinanalyse for at se efter tegn på en aktiv infektion. Inden du afgiver en urinprøve, bør du rense åbningen på dit urinrør. Urinprøven skal tages under vandladning (såkaldt midtvejs urinprøve), for at undgå kontaminering med bakterier, der lever omkring urinrørets åbning. Urinen bliver herefter undersøgt for hvide og røde blodlegemer, bakterier og celleaflejringer. En kultur kan også etableres i laboratoriet fra prøven, for at identificere den præcise type bakterie.
Som regel udføres også de såkaldte dyrknings tests for at afgøre, hvilke antibiotika der effektivt kan bekæmpe infektionen.
Blæren bliver undersøgt med ultralyd for tilbageværende urin efter vandladningen, og i tilfælde af en kompliceret infektion undersøges nyrerne for blokering af dræn.
I tilfælde af kronisk eller gentagen blærebetændelse, bliver en blære-reflektionsundersøgelse også udført.
For komplicerede eller gentagne tilfælde af blærebetændelse er et udvidet undersøgelsesprogram nødvendigt. Dette inkluderer svaberprøver af urinrøret og en analyse af sperm og prostata væske hos mænd. En funktionel vurdering af urinblærens opbevarings- og tømningsfunktion udføres ved at måle urinstrålen på et specielt toilet (uroflowmeter) og ved at måle trykket i blæren (urodynamik). Til den morfologiske vurdering af urinvejssystemet anvendes kontraststoffer til undersøgelse af urinblærefunktionen med kromatografi (mication cystourethography - MCU), beregnet tomografi (CT) eller magnetisk resonans scanning (MRI).
Terapi
Et medicinterapi eksperiment kan udføres uden antibiotika. For eksempel kan Ibuprofen 3 x 400 mg i 3-5 dage eller Diclofenac 2 x 75 mg anvendes i dette tilfælde. Ved manglende bedring behandles ukompliceret blærebetændelse hos kvinder normalt med et af de følgende antibiotika: Nitrofurantoin to gange dagligt i 5 dage, Fosfomycin som en enkelt oral dosis inden søvn, Nitroxoline 250 mg tre gange dagligt i 5 dage eller Pivmecillinam 400 mg tre gange dagligt i 3 dage.
I henhold til de nuværende retningslinjer anvendes de følgende præparater ikke længere som første valg ved ukomplicerede urinvejsinfektioner: trimethoprim, cotrimoxazole, cefpodoxime og ciprofloxacin.
Desværre tager en femtedel af de berørte slet ikke det ordinerede antibiotika, og kun en tredjedel tager det korrekt! Sundhedsrisikoen ved utilstrækkelig eller ukorrekt behandling er næsten altid højere end risikoen for mulige bivirkninger. Hvis du har kendskab til manglende tolerance eller allergi, skal du informere den behandlende læge.
Kvinder med gentagende blærebetændelse (mere end to gange om året) kan have fordel af forebyggende antibiotika, enten taget som en regelmæssig dosering, eller efter samleje.
Kompliceret blærebetændelse er vanskeligere at behandle. Valget af antibiotika, medicinens styrke og behandlingens varighed varierer afhængigt af omstændighederne. I de fleste tilfælde skal antibiotika tages i 7 til 10 dage.
Det første valg af medikamenter er ciprofloxacin, levofloxacin, cefpodoxim, ceftriaxone og cefotaxim. Ideelt set foregår antibiotika terapien efter konstateret tilstedeværelse af bakteriekulturer og efter resistens test. Patienter med alvorlige symptomer (feber, forvirring, kvalme og opkastning), hvilket indikerer, at bakterierne har bredt sig til nyrerne eller blodet, bør normalt behandles på hospitalet.
Hvor længe varer en blærebetændelse?
Hos kvinder med ukompliceret blærebetændelse forbedres symptomerne ofte i løbet af få timer efter indtagelsen af den første dosis antibiotika. Alle symptomer bør forsvinde indenfor tre dage fra afslutningen af antibiotika behandlingen. Uden antibiotika kan det tage meget længere tid inden blærebetændelsen forsvinder. Hvis der stadig er symptomer på trods af antibiotika, kan det være nødvendigt at undersøge urinen igen for at finde ud af, om patogenerne er resistente overfor det anvendte antibiotika, og for at ordinere antibiotika specielt rettet mod denne bakteriestamme.
Personer med komplicerede infektioner, såsom mænd med forstørret prostata, kan have længerevarende symptomer. Hvis patienter har et indsat kateter, er det vanskeligt at rense urinvejssystemet for bakterier, så længe kateteret ikke kan fjernes.
Ledsagende foranstaltninger og forebyggelse
En tredjedel af alle patienter kan blive infektionsfri ved hjælp af adfærdsmæssige anbefalinger. Her er nogle råd:
Hvis du ikke har en hjertesygdom, så drik mindst 2,5 liter væske om dagen. Der bør udskilles omkring 1,5 til 2 liter urin om dagen. Du bør undgå kaffe, sort the og alkohol. Beskyt dig selv imod hypotermi (underafkøling) og fugt.
Hvis du føler en trang til at tisse, bør du gå på toilettet så hurtigt som muligt. Du bør ikke trykke på mavemusklerne og ikke lade vandet i en stram sammenkrøbet stilling. Undgå forstoppelse - helst ved at spise masser af frugt og grønsager. Efter hver afføring renses med toiletpapir ved at tørre fra fronten (vagina) bagud mod anus. Anvend ikke vaginale eller kemiske stoffer til prævention. Lad vandet indenfor 15 minutter efter hver intim kontakt, og drik masser af væske. Vask ikke dit intime område overdrevent, og især ikke med sæbe, desinfektionsmiddel eller intime sprays, for at undgå at beskadige hudens syrekappe.
Hvis du føler en trang til at tisse, bør du gå på toilettet så hurtigt som muligt. Du bør ikke trykke på mavemusklerne og ikke lade vandet i en stram sammenkrøbet stilling. Undgå forstoppelse - helst ved at spise masser af frugt og grønsager. Efter hver afføring renses med toiletpapir ved at tørre fra fronten (vagina) bagud mod anus. Anvend ikke vaginale eller kemiske stoffer til prævention. Lad vandet indenfor 15 minutter efter hver intim kontakt, og drik masser af væske. Vask ikke dit intime område overdrevent, og især ikke med sæbe, desinfektionsmiddel eller intime sprays, for at undgå at beskadige hudens syrekappe.
Den bedste rutine for rensning af det intime område er et siddende bad i varmt vand. En effektiv forebyggende metode er at drikke tranebærjuice, ca. 1 glas dagligt. Det kan købes i apoteker og helsekost forretninger. Tranebær er også tilgængeligt i forberedt form som granulat eller kapsler. Andre urtebaserede midler, såsom kapuciner press, peberrod, rosmarin, hirse, løvstikkerod eller hedemelbærris blade hjælper i kampen mod infektion via forskellige virkemåder. D-mannose 1 x 2 g i 200 ml vand dagligt binder bakterierne, og skyller dem ud.
Efter en konsultation med din behandlende læge, kan en lav-dosis, langsigtet antibiotika kur i omkring 50 dage være nyttig. Dette kan imidlertid påvirke effektiviteten af prævention med p-piller.
Vaginal administration af østrogenholdige stikpiller kan have en præventiv effekt på patienter efter menopause. Dette skal imidlertid også ordineres og kontrolleres af en behandlende læge. Vaccinationsmetoder giver muligheden for at styrke immunsystemet imod de mest almindelige urinvejsbakterier. Der findes en "oral vaccination" i 90 dage (urovaxoma) eller vaccination med tre indsprøjtninger med ugentlige intervaller (strovac). De forbundne omkostninger dækkes imidlertid ikke af den lovpligtige sygeforsikring.
Kilder:
- Retningslinjeprogram DGU: Interdisciplinær S3 retningslinje: Epidemiologi, diagnostik, terapi, forebyggelse og håndtering af ukomplicerede, bakterielle, ambulant erhvervede urinvejsinfektioner hos voksne patienter. Lang version 1.1-2, 2017 AWMF Registernummer: 043/044. www.awmf.org/leitlinien/detail/ll/043-044.html (Billede fra 14.06.20)
- Kranz, J; Schmidt, S; Lebert, C; Schneidewind, L; Schmiemann, G; Wagenlehner, F: Uncomplicated Bacterial Community-Acquired Urinary Tract Infection in Adults
- Epidemiology, Diagnosis, Treatment, and Prevention
- Dtsch Arztebl Int 2017; 114: 866-73.
- Wagenlehner, Florian M.E.; Hoyme, Udo B.; Kaase, Martin; Fünfstück, Reinhard; Naber, Kurt G.; Schmiemann, Guido: Unkomplizierte Harnwegsinfektionen
- Clinical Practice Guideline: Uncomplicated Urinary Tract Infections
- Dtsch Arztebl Int 2011; 108(24): 415-23
- Dicheva S: Harnwegsinfekte bei Frauen. I: Glaeske G, Schicktanz C: Barmer GEK Arzneimittelreport 2015; 107-37.