Årsager til overvægt: hvorfor tager man på?

Hvad er de mest almindelige årsager til overvægt?

Hvad forårsager overvægt, har sjældent ét enkelt svar. Over tid stiger fedtmassen, når kroppen får mere energi fra mad og drikke, end den bruger, men hvorfor denne ubalance opstår, afhænger ofte af et samspil mellem kost, fysisk aktivitet, søvn, psykiske forhold, medicin, sygdom, genetiske faktorer og omgivelser. WHO beskriver derfor fedme som en kompleks, kronisk sygdom, hvor biologiske, psykosociale og samfundsmæssige faktorer påvirker hinanden [1].

Hos voksne bruges body mass index (BMI) som et screeningsmål. BMI beregnes som vægt i kilo divideret med højden i meter i anden, og et BMI på 25 til 29,9 klassificeres som overvægt og er forbundet med øget risiko, mens BMI på 30 eller derover klassificeres som fedme. Dit BMI siger dog ikke, hvor fedtet sidder, så dit taljemål kan give ekstra information om abdominalt fedt og risikoen for følgesygdomme.

Taljeomkredsen måles omtrent halvvejs mellem det nederste ribben og toppen af hoftebenet. Som en grov retningslinje for voksne af europæisk afstamning anses risikoen for at være forhøjet fra ca. 94 cm hos mænd og 80 cm hos kvinder, og høj fra henholdsvis ca. 102 cm og 88 cm; der gælder lavere grænseværdier for personer af sydasiatisk og østasiatisk oprindelse. Jo højere BMI og jo større taljemål, desto mere mavefedt er der ofte til stede, hvilket øger risikoen for blandt andet at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Samtidig kan personer med samme BMI have forskellig fedtfordeling, muskelmasse og helbred, så en sund vægt kan ikke vurderes ud fra et enkelt tal alene [2].

Kost, portionsstørrelser og energibalance

Kost påvirker vægten gennem portionsstørrelser, energiindhold og hvor ofte man spiser og drikker noget med kalorier. Hvis man over længere tid indtager flere kalorier, end kroppen bruger, lagres en del af overskuddet som fedt. 

Usund mad, søde drikke, alkohol og fødevarer med meget fedt kan gøre det lettere at få mange kalorier, mens færre kalorier over tid normalt fører til vægttab, hvis energiindtaget bliver lavere end kroppens forbrug [1].

For lidt bevægelse i hverdagen

Fysisk inaktivitet kan bidrage til vægtøgning, fordi kroppens samlede energiforbrug falder. Det handler ikke kun om motion, men også om gåture, cykling, trapper, stående arbejde og anden bevægelse i hverdagen. Mennesker, der er fysisk aktive, kan samtidig opnå bedre kondition og metabolisk sundhed, også uden et stort vægttab, og fysisk aktivitet er vigtig, når man forsøger at holde en sund vægt [2].

Søvn, stress og stofskifte

For lidt eller dårlig søvn kan påvirke appetit, madvalg, energiniveau og lysten til at bevæge sig. Søvnproblemer og længerevarende stress er derfor blandt de faktorer, der kan gøre det lettere at udvikle overvægt, men de fører ikke automatisk til fedme. Hvis vægten ændrer sig uden en oplagt forklaring og samtidig ledsages af andre symptomer, kan en lægefaglig vurdering være relevant [3].

Medicin, der kan give vægtøgning

Nogle lægemidler kan øge appetitten, ændre energistofskiftet eller påvirke kroppens væskebalance. Det gælder blandt andet visse antipsykotika, antidepressiva, epilepsimidler, glukokortikoider og enkelte typer diabetesmedicin. Ordineret medicin bør ikke stoppes på egen hånd; hvis vægten begynder at stige efter opstart eller dosisændring, kan lægen vurdere, om et alternativ er muligt [4].

Omgivelser og samfund

Madvalg og bevægelse påvirkes også af pris, arbejdstider, transport, boligområde, reklamer og hvilke fødevarer og aktiviteter der er lettest tilgængelige. Derfor handler spørgsmålet om, hvorfor man udvikler overvægt, ikke kun om individuelle valg. 

Et miljø med nem adgang til kalorierig mad og få naturlige muligheder for bevægelse er en del af forklaringen på, hvorfor årsager til fedme og årsager til svær overvægt ikke kan reduceres til viljestyrke alene [1].

Hvorfor stiger vægten pludselig?

   

En hurtig stigning på vægten er ikke nødvendigvis det samme som en hurtig stigning i kropsfedt. Vægten kan svinge på grund af væske, saltindtag, menstruationscyklus, forstoppelse og mængden af mad i fordøjelsessystemet. En ændring, der fortsætter over flere uger, bør vurderes anderledes end et udsving på et par dage.

Vaner og hverdagsændringer

Nyt arbejde, flytning, ferie, sygdom, rygestop eller ændringer i familielivet kan påvirke både måltider og aktivitetsniveau. Nedsat evne til at bevæge sig efter en skade eller sygdom kan også sænke energiforbruget, så den samme kost som tidligere giver et energioverskud. Det er derfor nyttigt at se på hele hverdagen frem for kun enkelte fødevarer eller vejninger.

Væskeophobning vs. fedt

Væskeophobning kan give flere kilo på vægten uden en tilsvarende stigning i fedtmassen. Hævede ben kan blandt andet ses ved sygdom i hjerte, lever eller nyrer og som bivirkning til visse lægemidler. En pludselig vægtstigning sammen med hævede ankler, åndenød eller større maveomfang bør derfor ikke automatisk forklares med kost [6].

Hvornår er lægekontakt relevant?

Kontakt lægen, hvis vægten stiger hurtigt uden en oplagt forklaring, eller hvis vægtøgningen ledsages af hævelse, åndenød, markant træthed eller andre nye symptomer. Det er også relevant, hvis ændringen begynder efter ny medicin eller kommer sammen med tegn på hormonel sygdom. Lægen kan blandt andet gennemgå medicin, blodtryk, symptomer og relevante blodprøver.

Når hormoner påvirker vægten

Hormoner regulerer blandt andet appetit, blodsukker, energiforbrug og fedtfordeling. De kan derfor påvirke vægten, men hormonelle sygdomme forklarer kun en mindre del af alle tilfælde af overvægt. Det er vigtigt at skelne normale hormonelle tilpasninger fra egentlige sygdomme.

Skjoldbruskkirtel og lavt stofskifte

Ved lavt stofskifte producerer skjoldbruskkirtlen for lidt stofskiftehormon. Tilstanden kan give træthed, kuldskærhed, forstoppelse og vægtøgning, men vægtstigningen er som regel beskeden og kan delvist skyldes ophobning af salt og væske. Lavt stofskifte forklarer derfor sjældent svær overvægt alene, og diagnosen stilles med blodprøver [5].

Insulin og blodsukker

Insulin hjælper kroppen med at flytte glukose fra blodet ind i cellerne og spiller en rolle i lagring af energi. Ved insulinresistens reagerer cellerne dårligere på insulin, og tilstanden ses ofte sammen med abdominalt fedt, overvægt og type 2-diabetes. 

Overvægt øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes, og et højere BMI og stort taljemål kan markere større risiko for at udvikle følgesygdomme, men de afgør ikke alene, hvem der bliver syg [2].

Sult- og mæthedshormoner

Appetit reguleres af et samspil mellem hjernen, fordøjelsessystemet og hormoner som leptin, ghrelin og GLP-1. Efter et vægttab kan kroppen reagere med stærkere appetitsignaler, som gør det sværere at holde den nye vægt. 

I et klinisk studie var ændringer i flere appetitregulerende hormoner og øget sult stadig målbare et år efter et diætinduceret vægttab [8].

Kønshormoner og fedtfordeling

Kønshormoner påvirker især, hvor kroppen lagrer fedt. Omkring overgangsalderen ses hos mange kvinder en forskydning mod mere centralt og visceralt fedt, mens alder, søvn, kost og aktivitetsniveau ofte ændrer sig samtidig. 

Langtidsdata fra SWAN-studiet viser, at udviklingen i kropssammensætning og fedtfordeling ændrer sig omkring overgangsalderen [9].

Kortisol ved længerevarende stress

Kortisol er en normal del af kroppens stressrespons, og ved almindelig længerevarende stress er forholdet mellem kortisol og kropsvægt komplekst. Ved Cushings syndrom udsættes kroppen derimod for unormalt høje kortisolniveauer gennem længere tid, hvilket kan give vægtøgning og mere fedt omkring mave, ansigt og nakke. Sygdommen er sjælden og bør ikke mistænkes ud fra vægten alene [10].

Psykiske årsager til overvægt

   

Psykisk trivsel og vægt kan påvirke hinanden i begge retninger. Stress, depression, angst, søvnproblemer og spiseforstyrrelser kan ændre appetit, bevægelse og forholdet til mad, mens overvægt kan være forbundet med stigmatisering, lavt selvværd og psykosociale problemer. 

Overvægt er ikke i sig selv en psykisk sygdom, men psykiske og sociale forhold kan være en vigtig del af årsagskæden.

Trøstespisning og følelser

Mad bruges ikke kun til at stille fysisk sult. Nogle spiser mere ved tristhed, kedsomhed, vrede eller stress, og bestemte fødevarer kan blive knyttet til belønning eller trøst. Hvis der er tilbagevendende episoder med tab af kontrol over spisningen, kan binge eating være relevant at undersøge, fordi behandlingen skal omfatte mere end blot råd om at spise mindre.

Stress, depression og vægttab

Depression kan hos nogle føre til mindre fysisk aktivitet, ændret søvn og større appetit, mens andre taber sig. Nogle antidepressiva kan også påvirke kropsvægten. Overvægt kan omvendt påvirke psykisk sundhed gennem blandt andet smerter, diskrimination, sociale begrænsninger og lavt selvværd [3].

Spisemønstre fra barndommen

Familier deler både gener og miljø. Portionsstørrelser, måltidsrytme, brug af mad som belønning og holdninger til motion kan læres tidligt, samtidig med at genetiske faktorer påvirker appetit og fedtlagring. Det er derfor svært at adskille arv og miljø fuldstændigt, og tidlige vaner bør ses i deres sammenhæng frem for som et simpelt spørgsmål om selvkontrol.

Er overvægt arveligt?

Ja, genetiske faktorer har betydning for, hvor let forskellige mennesker tager på, hvor fedtet lagres, og hvordan appetit og energiforbrug reguleres. Gener er dog ikke en fast skæbne, fordi de virker sammen med kost, fysisk aktivitet, søvn og omgivelser. 

Et stort europæisk studie med mere end 245.000 deltagere viste, at miljømæssige faktorer som aktivitet, kost, uddannelse og rygning bidrog tydeligt til udviklingen i BMI og fedtfordeling [7].

Sjældne genetiske sygdomme kan være en mere direkte årsag til svær overvægt, men de forklarer kun en lille del af tilfældene. For de fleste overvægtige mennesker er årsagen et samspil mellem mange små biologiske påvirkninger og det miljø, de lever i.

Sygdomme, der kan give vægtøgning

En række sygdomme kan bidrage til vægtøgning eller gøre vægttab vanskeligere, blandt andet hypothyreose, Cushings syndrom, polycystisk ovariesyndrom og sygdomme eller skader, der påvirker appetitregulering eller nedsætter evnen til at bevæge sig. Hjerte-, lever- og nyresygdom kan desuden øge vægten gennem væskeophobning frem for mere kropsfedt. Derfor bør hurtig eller uforklarlig vægtændring vurderes ud fra ledsagende symptomer og ikke kun tallet på vægten.

Overvægt og fedme er omvendt forbundet med en række sygdomme og følgesygdomme, herunder type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom. Risikoen stiger generelt med graden af overvægt og mængden af abdominalt fedt, hvilket øger risikoen for at udvikle følgesygdomme [2].

Hvis man er svært overvægtig eller allerede har vægtrelaterede sygdomme, kan medicinsk vægttab indgå i den samlede vurdering. Målet er ikke nødvendigvis at nå et bestemt BMI, men at opnå en mere sund vægt og reducere risikoen for helbredsproblemer.

Hvorfor vender kiloene ofte tilbage?

   

Når kroppen taber sig, sker der biologiske tilpasninger, som kan gøre det svært at holde vægten. Appetitten kan stige, mens kroppens energibehov falder, og der er målt ændringer i flere appetitregulerende hormoner et år efter vægttabet. Dette er en af grundene til, at vægten kan vende tilbage, selv når personen fortsætter med at forsøge at leve sundt [8].

Vægtøgning efter vægttab er derfor ikke i sig selv et tegn på manglende viljestyrke. Det hjælper også at vide, at målet ikke behøver at være dramatisk: Et vedvarende vægttab på omkring 5 til 10 procent af kropsvægten forbedrer allerede blodtryk, blodsukker og blodlipider, så det at holde en beskedne vægttab er et reelt resultat snarere end en delvis fiasko. En sund livsstil med regelmæssig motion, kostændringer og langsigtet støtte kan være nødvendig for at opretholde vægten. Hvis livsstilsforanstaltninger ikke er tilstrækkelige, kan en læge vurdere, om medicinsk behandling er hensigtsmæssig. Kravet om en lægelig vurdering gælder også ved køb af Wegovy online.

Mounjaro i Danmark er ligeledes et receptpligtigt lægemiddel for udvalgte voksne danskere, forudsat at de medicinske kriterier er opfyldt. I praksis er disse lægemidler godkendt til voksne med et BMI på 30 eller derover, eller et BMI på 27 eller derover sammen med mindst én vægtrelateret lidelse, såsom forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal, prædiabetes eller søvnapnø. Behandlingen bør indgå i en samlet plan og ikke anvendes isoleret.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den hyppigste årsag til overvægt?

Den direkte mekanisme er et længerevarende energioverskud, hvor kroppen får mere energi, end den bruger. Hvorfor det opstår, varierer og kan skyldes kost, fysisk inaktivitet, søvn, gener, medicin, psykisk trivsel og omgivelser.

Kan lavt stofskifte føre til vægtøgning?

Ja, lavt stofskifte kan give vægtøgning, men ændringen er typisk begrænset og kan delvist skyldes væskeophobning. Hvis der samtidig er træthed, kuldskærhed eller forstoppelse, kan lægen undersøge stofskiftet med blodprøver.

Er overvægt kun den enkeltes ansvar?

Nej. Individuelle vaner betyder noget, men biologiske, genetiske, psykiske, sociale og økonomiske faktorer påvirker både appetit, madvalg og mulighederne for at være fysisk aktiv. Overvægt kan derfor ikke forklares med viljestyrke alene.

Hvornår bør man søge læge ved vægtøgning?

Søg læge ved hurtig eller uforklarlig vægtstigning, især hvis den ledsages af hævelse, åndenød, udtalt træthed eller andre nye symptomer. Det er også relevant, hvis vægten ændrer sig efter ny medicin eller sammen med tegn på hormonel sygdom.

Kan medicin hjælpe, hvis årsagerne er komplekse?

Ja, vægttabsmedicin kan være relevant for nogle personer, når de opfylder de medicinske kriterier, især hvis overvægt samtidig øger risikoen for en række følgesygdomme. Behandlingen bør indgå i en samlet plan med kost, fysisk aktivitet, søvn, psykisk trivsel og behandling af eventuelle underliggende sygdomme.