Hyppig vandladning hos mænd – En forklaring

I vores daglige liv er vandladning ofte et undervurderet, men vigtigt element i vores sundhed og livskvalitet. Mens vandladningsfrekvensen varierer fra mand til mand, kan afvigelser fra normen indikere helbredsproblemer, der påvirker dagligdagen betydeligt, seksuel sundhed og det generelle velbefindende. Vi beskriver årsagerne til og behandlingsmulighederne for vandladningsproblemer hos mænd, lige fra aldersrelaterede ændringer til livsstilsfaktorer og mere alvorlige helbredsproblemer som f.eks. diabetes eller seksuelt overførte sygdomme.

Hvad er en normal vandladningsfrekvens?

Hyppigheden af vandladning varierer fra person til person. I gennemsnit anses det for normalt at lade vandet fire til otte gange om dagen. Dette kan dog påvirkes af forskellige faktorer. 

Men det er bestemt ikke normalt at skulle tisse hele tiden. Så hvad sker der?

Er det normalt at tisse om natten?

Det er ikke usædvanligt at skulle på toilettet om natten. Urinproduktionen om natten stiger med alderen. Nykturi eller natlig vandladning beskriver den tilstand, hvor man har hyppig vandladning om natten. Det kan påvirke søvnkvaliteten og føre til træthed i dagtimerne. Nykturi kan afbryde søvncyklussen og forårsage søvnforstyrrelser. På lang sigt kan det øge risikoen for helbredsproblemer som f.eks. hjerte-kar-sygdomme.

Årsager til hyppig vandladning

Der kan være forskellige årsager til hyppig vandladning hos mænd, og det er forskelligt fra tilfælde til tilfælde, hvor presserende, hyppigt og alvorligt det er. Det er vigtigt at kende dem for at kunne træffe målrettede foranstaltninger. 

Nogle af årsagerne er:

Diabetes

Ved diabetes mellitus er blodsukkerniveauet forhøjet, hvilket kroppen forsøger at regulere ved hjælp af øget vandladning (polyuri). Dette fører til en øget tissetrang. Hyppig vandladning er ofte et af de første symptomer på ukontrolleret diabetes og bør afklares lægeligt. [3]

Overaktiv blære syndrom 

En overaktiv blære er kendetegnet ved hyppig, undertiden pludselig og svært kontrollerbar vandladningstrang. Tilstanden kan skyldes en fejlfunktion i blæremusklerne, som fører til hyppige og presserende toiletbesøg, nogle gange endda inkontinens. På grund af sådanne komplikationer kaldes denne tilstand undertiden "nervøs blære" eller "stresset blære". Den nøjagtige årsag er ofte ukendt, men kan være forbundet med blæreirritation, neurologiske lidelser eller andre helbredsproblemer. [4]

Infektioner i urinvejene

Det mest hyppige symptom hos personer med urinvejsinfektioner (UVI) er hyppig vandladning (pollakisuri) og en ukontrolleret vandladningstrang. De opstår, når bakterier trænger ind i urinvejene og forårsager betændelse. Typiske symptomer ud over hyppig vandladning er smerter og svie i urinrøret ved vandladning samt uklar eller usædvanlig ildelugtende urin. Kvinder rammes hyppigere på grund af deres anatomi, men mænd kan også lide af infektioner i urinvejene. [5]

Prostataproblemer

Hos ældre mænd kan en forstørret prostata hindre urinstrømmen. Det fører ofte til symptomer som hyppig tissetrang, vanskeligheder med at begynde at tisse, en svag urinstråle eller en følelse af, at blæren ikke bliver helt tømt (når der er et behov for at tisse hele tiden). Prostataproblemer kan være godartede (f.eks. godartet prostatahyperplasi) eller ondartede. [6]

Medicin og vanddrivende midler

Visse former for medicin, især vanddrivende midler, der bruges til at behandle højt blodtryk og andre hjerte-kar-sygdomme, kan øge urinproduktionen og behovet for at tisse ofte. Dette fører til konstant vandladning uden smerter hos nogle patienter. Anden medicin, som f.eks. bruges til at behandle psykiske sygdomme, kan have lignende bivirkninger. [7]

Livsstilsfaktorer

Faktorer som stort væskeindtag, alkoholforbrug og koffeinholdige drikkevarer kan stimulere blæren og øge vandladningsfrekvensen. At spise store mængder af visse fødevarer, der irriterer blæren, som f.eks. citrusfrugter eller krydret mad, kan også forværre symptomerne og få dig til at være tissetrængende hele tiden.

Seksuelt overførte sygdomme

Seksuelt overførte sygdomme kan forårsage en række symptomer, herunder hyppig vandladning. Nogle af de mest almindelige kønssygdomme, der kan forårsage sådanne urologiske problemer, er:

• Klamydia og gonoré: Disse bakterieinfektioner kan inficere urinrøret og forårsage betændelse, hvilket fører til symptomer som hyppig vandladning, svie ved vandladning og udflåd. [8]
• Trichomoniasis: Denne parasitære kønssygdom kan føre til betændelse i de nedre urinveje, hvilket resulterer i hyppig vandladning, svie og kløe.
• Herpes: Selvom genital herpes ofte er kendetegnet ved blærer eller sår på kønsdelene, kan det også forårsage betændelse i urinrøret, hvilket gør vandladning smertefuld eller hyppigere.
• Human papillomavirus (HPV): Visse stammer af HPV kan udløse vækster i det genitale område, som kan påvirke urinvejene og være årsag til hyppig vandladning.
• HIV: I fremskredne stadier eller uden passende behandling kan HIV føre til forskellige urogenitale komplikationer, herunder vandladningsproblemer. [9]

Sjældnere årsager til forstyrrende vandladningstrang hos mænd

Ud over de almindelige årsager er der også mindre hyppige årsager, som bør overvejes:

• Neurologiske lidelser: Tilstande som multipel sklerose eller Parkinsons sygdom kan påvirke blærefunktionen.
• Fremmedlegemer og blæresten: Fremmedlegemer eller blæresten kan også være en årsag til hyppig vandladning.
• Kræft: I sjældne tilfælde kan hyppig vandladning være et tegn på blære- eller prostatakræft. [10]

Diagnose af hyppig vandladning

Diagnosen "hyppig vandladning og hyppig tømning (pollakisuri)" begynder med en grundig undersøgelse for at fastslå årsagen og give mulighed for passende behandling.

Sygehistorie og fysisk undersøgelse

Det første skridt er at fastlægge patientens sygehistorie. Lægen vil stille spørgsmål om symptomer, livsstilsvaner, brug af medicin og tidligere helbredsproblemer. En fysisk undersøgelse, herunder palpering af underlivet og kønsorganerne, kan give ledetråde til problemer som f.eks. forstørret prostata eller blæreforstyrrelser.

Urinanalyse og urinkultur

En urinprøve undersøges for tegn på infektion, blod eller andre forandringer. En urindyrkning leder specifikt efter bakterier, der forårsager en urinvejsinfektion, som igen kan føre til hyppige toiletbesøg.

Blodprøver

Blodprøver hjælper med at udelukke andre tilstande, såsom diabetes eller nyreproblemer, der kan være årsag til hyppig vandladning og hyppig tømning.

Billeddannelsesteknikker

Billeddannelsesteknikker, såsom ultralyd eller computertomografi, giver mulighed for en visuel undersøgelse af blæren og de omkringliggende organer. Disse billeddannelsesmetoder kan afsløre strukturelle ændringer, sten eller andre anomalier. Hos kvinder kan man foretage en bækkenbundsundersøgelse for at vurdere bækkenorganernes struktur og funktion, hvilket kan hjælpe med at diagnosticere blæreproblemer.

Måling af restkoncentrationer efter tømning (PVR)

Denne test måler den mængde urin, der er tilbage i blæren efter vandladning. Et højt niveau af resturin kan indikere problemer med at tømme blæren. [11]

Urodynamiske tests

Urodynamiske tests måler, hvor godt og hvor meget blæren og urinrøret opbevarer og afgiver urin. Disse målinger kan hjælpe med at identificere problemer som en overaktiv blære eller en slap blære hos mænd. Ved at identificere denne årsag kan der ordineres passende medicin mod hyppig vandladning. [11]

Cystoskopi

Ved en cystoskopi føres et tyndt, stift eller fleksibelt instrument med et kamera ind i urinrøret og blæren. Det gør det muligt for lægen at undersøge blærens indre direkte for at identificere abnormiteter som f.eks. blæresten, tumorer eller inflammation. Denne procedure er især vigtig, når der er mistanke om mere alvorlige problemer, såsom blærekræft eller blæresten. [12]

Tips til selvhjælp ved hyppig vandladning

Følgende selvhjælpstips kan spille en vigtig rolle i at håndtere og reducere hyppig vandladning og tømning. Naturmedicin mod overaktiv blære bør dog ikke ses som en erstatning for professionel lægehjælp eller medicinsk behandling:

Opretholdelse af en sund vægt

Overvægt kan øge presset på blæren og føre til hyppig vandladning. Ved at holde en sund vægt gennem en afbalanceret kost og regelmæssig motion kan man reducere dette pres og lindre symptomerne. Det er nyttigt at fokusere på en afbalanceret kost og regelmæssig fysisk aktivitet for at kontrollere vægten. [13]

Bækkenbundsøvelser

Bækkenbundsøvelser, også kendt som Kegel-øvelser, kan styrke de muskler, der kontrollerer blæren. Disse øvelser er særligt effektive ved stressbetinget vandladningstrang, men også ved en overaktiv blære. Regelmæssige øvelser kan hjælpe med at reducere vandladningsfrekvensen og forbedre blærekontrollen.

Blæretræningsteknikker

Blæretræning indebærer, at man lærer at kontrollere den øgede tissetrang og gradvist forlænger tiden mellem toiletbesøgene. Det kan hjælpe med at træne blæren til at holde på større mængder urin uden at føle trang til at lade vandet. Dette kan opnås gennem planlagte toiletpauser og gradvis forlængelse af disse intervaller.

Mindre væskeindtag før sengetid

For at minimere behovet for at tisse ofte om natten anbefales det at mindske væskeindtaget to til tre timer før sengetid. Dette omfatter også at undgå vanddrivende drikke som te, kaffe eller visse urteteer om aftenen. Disse drikke kan øge urinproduktionen og få dig til at tisse meget om natten. Det er også fornuftigt at fordele det samlede væskeindtag over hele dagen i stedet for at drikke store mængder på kort tid. [14]

Begrænsning af alkohol- og koffeinforbrug

Alkohol og koffein er kendte blæreirriterende stoffer. Ikke alene kan de øge urinproduktionen, men de kan også irritere blæremusklerne og få dig til at tisse mere end normalt. Hvis man reducerer indtaget af disse stoffer, især om aftenen, kan det hjælpe med at lindre symptomerne. Det kan være nyttigt at vælge alternativer som f.eks. koffeinfri te eller alkoholfrie drikke. [15]

Undgå vanen med præventiv vandladning

Mange personer med hyppig vandladning uden smerter har en tendens til at gå "forebyggende" på toilettet, selv når de ikke føler øget tissetrang. Men det kan gøre blæren følsom og føre til en vane, hvor man føler trang til at tisse ofte, selv når blæren ikke er særlig fyldt. I disse tilfælde er det bedre at træne blæren ved kun at gå på toilettet, når der er en reel trang til at lade vandet. Det kan gradvist øge blærekapaciteten og reducere vandladningstrangen.

At føre blæredagbog

En blæredagbog kan hjælpe med at identificere vandladningsmønstre og udløsende faktorer for hyppig vandladning. Registrer tidspunkterne, mængden af vandladning og mængden og typen af væskeindtag. Denne dagbog kan være meget nyttig i forbindelse med diagnose og behandling.

Bevar en god kropsholdning, når du tisser

En god arbejdsstilling ved vandladning kan hjælpe med at tømme blæren helt. Hvis man sammenligner en stående og en siddende stilling, foretrækkes den siddende stilling frem for den stående for patienter med symptomer i de nedre urinveje (LUTS). For raske mænd er der dog ingen stilling, der medicinsk set er at foretrække til vandladning. [24]

Stresshåndtering

Psykisk stress og angst kan forværre symptomerne på en overaktiv blære. Man har bemærket, at stressede personer har en tendens til at skulle tisse hele tiden (selv om de ikke har blæreproblemer).

Teknikker som meditation, dyb vejrtrækning eller yoga kan hjælpe med at reducere stress og dermed reducere vandladningstrangen. [16]

Undgå irriterende stoffer i blæren

Visse fødevarer og drikkevarer kan irritere blæren og forårsage hyppig vandladning. Det gælder bl.a. krydret mad, kunstige sødemidler og citrusfrugter. At være opmærksom på disse kan hjælpe med at lindre symptomerne.

Sikring af tilstrækkelig vandindtagelse

Selv om det kan virke ulogisk, er det vigtigt at drikke nok vand. For lidt væskeindtag kan irritere blæren og forværre vandladningsproblemerne.

Varmebehandling

Ved kramper eller ubehag i bækkenområdet kan varme have en beroligende effekt. Et varmt bad eller en varmedunk på underlivet kan hjælpe med at få musklerne til at slappe af og lindre ubehaget.

Kosttilskud til behandling af hyppig vandladning

Kosttilskud kan fungere som naturmedicin mod hyppig vandladning ved at støtte blærefunktionen og reducere symptomerne. Almindeligt anvendte tilskud omfatter:

• Græskarkerneekstrakt: Græskarkerneekstrakt er rig på essentielle fedtsyrer og fytosteroler og kan hjælpe med at styrke bækkenbundsmusklerne og understøtte blærens sundhed og reducere symptomer på hyppig vandladning, især om natten. [26]
• Savpalme: Savpalme har traditionelt været brugt til prostatasundhed og kan være gavnlig for mænd, der oplever hyppig vandladning på grund af godartet prostatahyperplasi (BPH), ved at reducere inflammation og støtte urinstrømmen. [27]
• Majssilke: Majssilke er kendt for sine beroligende egenskaber og kan hjælpe med at reducere blæreirritation og forbedre urinvejskomforten, hvilket potentielt kan mindske trangen til at lade vandet. [28]

Selv om disse kosttilskud kan give lindring, er det vigtigt at tale med en læge, før du begynder på et nyt kosttilskud for at sikre sikkerhed og kompatibilitet med eksisterende tilstande eller medicin.

Professionelle behandlingsmuligheder for hyppig vandladning

Ved behandling af hyppig vandladning er der forskellige tilgange, der afhænger af den underliggende årsag. En kombination af medicin mod hyppig vandladning, ikke-farmakologiske behandlinger og muligvis kirurgiske indgreb kan være nødvendig for at behandle symptomerne effektivt.

Medicinske behandlinger

• Antikolinergika: Disse lægemidler mod vandladningstrang bruges ofte til behandling af overaktiv blære. De hjælper med at få blæremusklerne til at slappe af og reducerer vandladningstrangen. [17]
• Alfablokkere: Til behandling af symptomer på forstørret prostata kan alfablokkere hjælpe med at afslappe urinrørsmusklerne og lette urinstrømmen. [18]
• Antibiotika: Antibiotika bruges til at bekæmpe infektioner i urinvejene.

De fleste af de lægemidler, der er nævnt ovenfor, kræver en recept. Men den gode nyhed er, at du kan bruge moderne teknologi til at få råd og købe receptmedicin online .

Ikke-medicinske behandlingsformer

• Adfærdsmæssige interventioner: Disse omfatter blæretræning, bækkenbundstræning og føring af en blæredagbog. Disse tilgange har til formål at forbedre blærekontrollen og reducere hyppig vandladning.
• Biofeedback: Denne metode bruger sensorer til at hjælpe patienter med at træne deres bækkenbundsmuskler mere effektivt. Det er især nyttigt ved inkontinens og en overaktiv blære.
• Elektrostimulering: Hos nogle patienter kan elektrisk stimulering af de nerver, der kontrollerer blæren, hjælpe med at reducere konstant vandladningstrang og forbedre blærefunktionen. [19]

Fysioterapi

• Fysioterapi af bækkenbunden: Specialuddannede fysioterapeuter kan tilbyde øvelser og teknikker til at styrke bækkenbundsmusklerne og forbedre blærekontrollen.

Kirurgiske muligheder

I nogle tilfælde, især hvis andre behandlinger er ineffektive, kan det være nødvendigt med et kirurgisk indgreb:

• Injektion med botulinumtoksin (Botox): Dette er en af de mest anvendte behandlinger af overaktiv blære og dysfunktion i de nedre urinveje. Botox forhindrer blærevægsmusklen i at trække sig for meget sammen. Dette reducerer hyppigheden af og trangen til vandladning og mindsker urininkontinens. Botulinum-A-toksinet, der injiceres i detrusormusklen, tolereres godt og har en lav risiko for systemiske bivirkninger. Mulige bivirkninger omfatter generel svaghed, synkebesvær, dobbeltsyn og sløret syn. Virkningen aftager normalt efter flere måneder og kan gentages, hvis behandlingen er vellykket. [25]
• Prostatakirurgi: For mænd med prostataproblemer kan det være nødvendigt med en operation for at reducere størrelsen på prostata eller lette trykket på urinrøret.
• Blære-pacemaker: I svære tilfælde af overaktiv blære kan det hjælpe at indoperere en blære-pacemaker. Denne enhed sender elektriske impulser til de nerver, der kontrollerer blæren. [20]

Alternative behandling

Nogle undersøgelser tyder på, at akupunktur kan hjælpe med at lindre symptomer på en overaktiv blære og hyppig vandladning. [21]

Psykologisk støtte

Da stress og angst kan forværre symptomerne på en overaktiv blære, kan psykologisk rådgivning eller terapi være en hjælp.

Individuelle behandlingsplaner

Behandlingen af hyppig vandladning skal være individuelt tilpasset. Lægen udarbejder en behandlingsplan baseret på specifikke symptomer, årsagen til problemet og patientens individuelle behov. Professionel behandling af hyppig vandladning kræver ofte en kombination af forskellige tilgange. Løbende samarbejde mellem patienter og sundhedspersonale er afgørende for at opnå de bedste resultater og forbedre livskvaliteten.

Ofte stillede spørgsmål

Findes der husråd mod natlig vandladning?

Et varmt bad 1-3 timer før sengetid kan hjælpe med at få musklerne til at slappe af og mindske vandladningstrangen. De bedste husråd er dog generelt adfærdsbaserede tilgange såsom bækkenbundsøvelser, kontrol af væskeindtag og vægtreduktion. [22]

Hvor bekymrende er pludselig hyppig vandladning hos mænd?

Pludselig opstået hyppig vandladning hos mænd kan være tegn på forskellige medicinske problemer og bør tages alvorligt. Mulige årsager er urinvejsinfektioner, prostataproblemer, diabetes eller endda neurologiske lidelser. En sådan tilstand bør afklares af en læge, især hvis den ledsages af andre symptomer som smerter, blod i urinen eller vandladningsbesvær. [23]

Jeg føler mig ofte tissetrængende, men der kommer ikke noget ud. Hvad betyder det?

Følelsen af at skulle tisse, uden at der kommer noget urin, er et relativt almindeligt problem og kan være tegn på forskellige tilstande:

• Urinvejsinfektion
• Overaktiv blære
• Obstruktioner i mave-tarmkanalen
• Blokering af urinvejene
• Neurologiske problemer

Konklusion

Hyppig vandladning kan være et følsomt emne, men det er vigtigt at være opmærksom på det og tage affære, hvis det er nødvendigt. Uanset om det drejer sig om enkle livsstilsjusteringer, selvhjælpsteknikker eller behovet for professionel medicinsk indgriben, er ethvert skridt i retning af at forbedre din blæresundhed et skridt i retning af et mere behageligt og sundere liv. Mænd og kvinder bør opfordres til at lytte til deres krop og ikke tøve med at søge professionel hjælp, hvis symptomerne varer ved eller er bekymrende. Tidlig opdagelse og behandling kan forbedre livskvaliteten og forebygge potentielle sundhedsproblemer på lang sigt.

Læs mere

• Hvad erektion om natten siger om dit helbred!
• Hold længere – er det kun et spørgsmål om tid?
• Svie ved vandladning: Årsager, behandling og forebyggelse
• Bækkenbundstræning for mænd - alle tips samlet på ét sted

Referencer

1. Steers WD. Pathophysiology of overactive bladder and urge urinary incontinence. Rev Urol. 2002;4 Suppl 4(Suppl 4):S7-S18. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1476015/ 

2. Appell RA, Sand PK. Nocturia: etiology, diagnosis, and treatment. Neurourol Urodyn. 2008;27(1):34-39. doi:10.1002/nau.20484 

3. Salari N, Karami MM, Bokaee S, et al. The prevalence of urinary tract infections in type 2 diabetic patients: a systematic review and meta-analysis. Eur J Med Res. 2022;27(1):20. Published 2022 Feb 5. doi:10.1186/s40001-022-00644-9 

4. Scarneciu I, Lupu S, Bratu OG, et al. Overactive bladder: A review and update. Exp Ther Med. 2021;22(6):1444. doi:10.3892/etm.2021.10879 

5. Bono MJ, Leslie SW, Reygaert WC. Uncomplicated Urinary Tract Infections. In: StatPearls. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; November 13, 2023. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29261874

6. Mobley D, Feibus A, Baum N. Benign prostatic hyperplasia and urinary symptoms: Evaluation and treatment. Postgrad Med. 2015;127(3):301-307. doi:10.1080/00325481.2015.1018799 

7. Leslie SW, Sajjad H, Singh S. Nocturia. [Updated 2023 Mar 11]. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2023 Jan-. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK518987/

8. Hrbácek J, Konopásek P, Eis V, et al. Urologické komplikace HIV/AIDS [Urologic complications of HIV infection]. Cas Lek Cesk. 2010;149(3):115-119. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20429346/

9. Hrbácek J, Konopásek P, Eis V, et al. Urologické komplikace HIV/AIDS [Urologic complications of HIV infection]. Cas Lek Cesk. 2010;149(3):115-119. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20429346/

10. Khan A, Crump RT, Carlson KV, Baverstock RJ. The relationship between overactive bladder and prostate cancer: A scoping review. Can Urol Assoc J. 2021;15(9):E501-E509. doi:10.5489/cuaj.7058 

11. Ballstaedt L, Woodbury B. Bladder Post Void Residual Volume. In: StatPearls. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; April 23, 2023. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK539839/ 

12. Engelsgjerd JS, Deibert CM. Cystoscopy. In: StatPearls. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; April 10, 2023. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK493180/ 

13. Moon S, Chung HS, Yu JM, et al. The Association Between Obesity and the Nocturia in the U.S. Population. Int Neurourol J. 2019;23(2):169-176. doi:10.5213/inj.1938062.031 

14. Cui J, Bo Q, Zhang N, et al. Fluid intake-to-bed time, nocturia frequency and the risk of urothelial carcinoma of the bladder: a case-control study. J Cancer. 2017;8(16):3268-3273. Published 2017 Sep 15. doi:10.7150/jca.21555 

15. Bradley CS, Erickson BA, Messersmith EE, et al. Evidence of the Impact of Diet, Fluid Intake, Caffeine, Alcohol and Tobacco on Lower Urinary Tract Symptoms: A Systematic Review. J Urol. 2017;198(5):1010-1020. doi:10.1016/j.juro.2017.04.097 

16. Lai HH, Rawal A, Shen B, Vetter J. The Relationship Between Anxiety and Overactive Bladder or Urinary Incontinence Symptoms in the Clinical Population. Urology. 2016;98:50-57. doi:10.1016/j.urology.2016.07.013 

17. Yokoyama O, Tsujimura A, Akino H, et al. Add-on anticholinergic therapy for residual nocturia in patients with lower urinary tract symptoms receiving α1-blocker treatment: a multi-centre, prospective, randomised study. World J Urol. 2015;33(5):659-667. doi:10.1007/s00345-014-1399-x 

18. Bae WJ, Bae JH, Kim SW, et al. Desmopressin add-on therapy for refractory nocturia in men receiving α-blockers for lower urinary tract symptoms. J Urol. 2013;190(1):180-186. doi:10.1016/j.juro.2013.01.057 

19. Araujo TG, Schmidt AP, Sanches PRS, Silva Junior DP, Rieder CRM, Ramos JGL. Transcutaneous tibial nerve home stimulation for overactive bladder in women with Parkinson's disease: A randomized clinical trial. Neurourol Urodyn. 2021;40(1):538-548. doi:10.1002/nau.24595 

20. Shafik A, Shafik I, el-Sibai O, Shafik A, Mostafa RM. Vesical pacing in patients with overactive bladder: technique and results. Int Urol Nephrol. 2004;36(1):29-34. doi:10.1023/b:urol.0000032674.57294.16 

21. Hargreaves E, Baker K, Barry G, et al. Acupuncture for treating overactive bladder in adults. Cochrane Database Syst Rev. 2022;9(9):CD013519. Published 2022 Sep 23. doi:10.1002/14651858.CD013519.pub2 

22. Tai Y, Obayashi K, Okumura K, et al. Association Between Before-bedtime Passive Body Heating and Nocturia During the Cold Season Among Older Adults. J Epidemiol. 2023;33(8):398-404. doi:10.2188/jea.JE20210471 

23. Piętak PA, Rechberger T. Overactive bladder as a dysfunction of the autonomic nervous system - A narrative review. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol. 2022;271:102-107. doi:10.1016/j.ejogrb.2022.01.022 

24. de Jong Y, Pinckaers JH, ten Brinck RM, Lycklama à Nijeholt AA, Dekkers OM. Urinating standing versus sitting: position is of influence in men with prostate enlargement. A systematic review and meta-analysis. PLoS One. 2014;9(7):e101320. Published 2014 Jul 22. doi:10.1371/journal.pone.0101320. 

25. Orasanu B, Mahajan ST. The use of botulinum toxin for the treatment of overactive bladder syndrome. Indian J Urol. 2013;29(1):2-11. doi:10.4103/0970-1591.109975. 

26. Nishimura M, Ohkawara T, Sato H, Takeda H, Nishihira J. Pumpkin Seed Oil Extracted From Cucurbita maxima Improves Urinary Disorder in Human Overactive Bladder. J Tradit Complement Med. 2014;4(1):72-74. doi:10.4103/2225-4110.124355

27. Kwon Y. Use of saw palmetto (Serenoa repens) extract for benign prostatic hyperplasia. Food Sci Biotechnol. 2019;28(6):1599-1606. Published 2019 Apr 17. doi:10.1007/s10068-019-00605-9

28. Hasanudin K, Hashim P, Mustafa S. Corn silk (Stigma maydis) in healthcare: a phytochemical and pharmacological review. Molecules. 2012;17(8):9697-9715. Published 2012 Aug 13. doi:10.3390/molecules17089697